Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

220 dergaarde haves saa godt som ingen anden Eng end Skovlunden, hvor det meste og bedste H.o mejedeS. At forbyde Bonden dette, eller hans Kreaturers Ganen i Skovlundene, saalcrnge et bedre Agerbrug og Foderurters Dyrkning ikke var kommen i Gang, vilde vække Misnoje og ikke være tilraadeligt. Imidlertid maatte Tornen, som er saa almindelig, og temmeligen ffaanes, frede imod Kreaturernes Afladning for de Spirer den naturlige Saa- tung opelskede. En anden paa Skovene indflydende Sag var den da aldeles manglende Udstiftning; den maatte i Almindelighed foregaa,'forend man knude stride til Skovenes Udstiftning, eller begge Dele stee under et. Da Udstiftning nu har god Fremgang vil man blandt sam- mes gode Folger ogsaa see den, at Agt for Skovfred vil bevirkes eller udbredes, men til Skovkulturs Fremme vil det end videre være fornødent, at nogle Plantes7oler maatte anlægges, hvilke da ej burde være indskrænkede til Skovtræer, men ogsaa Hensyn tages paa Havetræer. Fra disse Plantager, med hvilke Fror sarnling kunde forbindes, maatte Planter og Frs være at erhol- de for dem der ønskede det. Udgiften for saadanne Planteskolers Anlæg antages at maatte rigeligen lønne sig til Landets almin- delige Bedste. For en stor Del af Landets Udmarker er ingen anden Anvendelse mulig end Skovanlæg, hvilket og taler for Planteskolers Anlægs da de to ved Almindingen maa ansees for- at være utilstrækkelige. At endcl Exemplarer af gode Skovboger bleve skjernkede eller omdelte blandt ternkende Bonder efter Amt- mandens, eller det bornholmske Efterslægts Selskabs Valg vilde ikke medføre betragtelig .Bekostning, men vist megen Nytte. Da Brændselbesparelse nnægteligen er en vigtig Sag at tage Hensyn paa, hvor der handles om Skovhusholdning, vilde det vist nok fortjene Overvejelse, hvad der var at iverkscette til Udbredelse af Bekjcndtffab med og Zndfsrelse af gode Ovne, Komfurer og sligt mere. Hvad Torvemoser angaaer da have faa Bondergaarde Ton vefkjær til eget Forbrug, færre til derfra at kunne sælge Torv. Tørven skjæres ikke, men æltes, paa bornholmsk plodrcs. Skov- gaard 96) beskriver Fremgangsmaaden. 95) Ivf. Prahl» Agerdyrknings Katechismus 1777 S- 102.