Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

247 mindste Sandsynlighed for at finde Kul ved at fortsætte Arbej- det, hvorfor de ogsaa fraraade enhver Understøttelse til dette Fo- retagende, og holde det for ønskeligt, at Hr. Amtmanden advar rede Vedkommende imod at fortsætte Arbejdet." Z c il anden Skrivelse fra Rentekammeret af samme Dato, i Anledning af nogle indsendte Prsver dels af Kul fra de born- holmske Kulmitter, dels af noget saa kaldet Porlod, sendtes Am- tet Gjenpart af den af de ovennævnte Herrer givne Betænkning, hvorefter Prvverne ikke lovede meget; ben sendte Prove af Pot- lod var "en meget alimmeragtig og blod Sandsieit, som nappe fortjener Navn af Potlod, i det mindste er den Glasurmatcrie, der i Handelen forekommer under dette Navn, som oftest Svovl- bly." Derhos anmodede Kammeret Amtmanden om ved saadanne Prøvers Indsendelse, at drage Omsorg for, at større Prsver end de indsendte gives, for at Bedømmelsen kan blive fuldkommen paalidelig. Man har berettet113) at der ogsaa i Sonderhcrrcd i Narr heden af Snogebæk ffal sindes Steitkulsflorser. Efterat jeg, S. 91, har fremsat hvad om de bornholmske Stenkul fra geologiske Synspunkter maatte være at bemærke, og i ovenstaaende Meddelelse givet en historisk Udsigt over Driften, og de af Lovgivningen udstædte Negler om Udvisnin- gen rc., gaaer jeg over til Beretning om de bearbejdede Kulflst- sers Beliggenhed, og Mægtighed, de udvirkede Kuls Qvaliteter; den Fremgangsmaade der bruges ved Kulverkernes Drift paa Bornholm. Zeg anmodede i denne Henseende Hr. Landinspektør Bals- lev, den Mand der nu i 6 Aar har været overdraget Tilsynet derover, at meddele mig Oplysninger, hvortil han velvilligst var redebon. Den instruktive og udforlige Beretning, han saaledeü gav mig og der var ledsaget med 2 smaa Kaarter, optager jeg ordlydende: "I det jeg efter Opfordring overgiver til behagelig Afbe- nyttelse nogle Efterretninger om de bornholmske Kulverker- anta- ger jeg rigtigst, forst at beskrive bemeldte Verkers Drift saale- ”’) Det siges i Blichfeldts og Martfelds Beretning S. 27.