Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

254 tene. Endnu er ingen Kulflots forfulgt t en længere Strækning ind i Landet end 11 til 1200 Alen, og den største Dybde, hvori enkelte Flotser ere bearbejdede, stiger ikke meget over 40 Alen under Jordens Overflade. Hvor lidet man heraf er istand til at domme oln Kullenes O.vautitet, Beskaffenhed i Dybden, og meget Andet, som med Hensyn til Kulproduktion kunde vare af Interesse at have Kundskab om, er det »fornødent at bemærke." "I Henseende til Flstseryes Strygende og Fald finde mange Forandringer Sted, og som Folge heraf kunne de indde- les i flere Rulsyftemer. Ved at omtale disse begynde vi med det nordligste, og gaa frem i den Orden, hvori de i sydlig Ret- ning antrerffes." "Det første Rulsystem vi altsaa have at betragte findes paa Clemensker Strandmark under Navn af Hasle-Rænderue, af Forchhammer kaldet Leukasyftemet. Den bearbejdede og be; kjendte Del af dette begynder omtrent 2000 Alen sonden for Hasle, og strækker sig herfra i Syd omtrent 1400 Alen, til den saa kaldte Lenka-Lokke. I Vest og Hst indtager denne bearbej- dede Del 1100 Alen eller Strandmarkens Bredde, fra Havet til Indmarken. Hvor langt dette Kulsystem strækker ftg i Syd, for det afioses af det i denne Retning paafolgende, vides endnu ikke med Vished, og endnu mindre bekjendt er det, hvor langt det strækker sig i Vest under Havet, t Nord paa den anden Side af Hasle, og i Hst ind i Landet. Imidlertid er man ved Havne- Arbejdet i Hasle Havn 117) kommen til Kundskab om, at her fin- des Kul, ligesom man ved nogle Arbejder, udforte, paa Zndmar- ken, tæt ved Grandsen imellem denne og Strandmarken, troer at have bemærket, at Flotserne kaste sig i en sydøstlig Retning. Om denne Mening er rigtig, eller om en Naturrevolution her har bevirket en Forstyrrelse imellem Flotserne, eller endeligen om de her maaskee ganske ophore, lader sig kun efter nærmere Under- ssgelser afgjore". "Af dette Kulfystem ere 17 Flotser bekjendte, imellem hvilke dog en, Dodkulranden, bestaaer næsten udelukkende af hvad man nr) Derom er ovenfor S. 178 givet Oplysning.