Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 256 "De anførte Tal i Rubriken for Faldet f. Ex. 1 paa 7 be- regne, at man, ved at maale 7 Alen i horizontal Retning fra Flstsen, vil finde den 1 Alen dybere under denne horizontale Retning. Det storste Fald 1 paa 3 viser, at Flstsen danner en Vinkel mod Horizonten af 22 Grader, og det mindste Fald 1 paa 7, at denne Vinkel belober til 8 Grader. Paa det vedføjede Kaart findes Stedet, hvor Floksens Kam ligger, betegnet med en punk- teret Linie, hvilken følgelig ogsaa angiver dens Strygende. Grand- ferne, hvortil de forstjellige Interessentskaber maa arbejde, er an- tydet ved skarpe og stærkt optrukne Linier". "Den omtalte Del af dette Kulsystem er af det kongl. Ren- tekammer meddelt tre Znteressentffaber til Bearbejdning. Udvis- ningen betegnet A har for Tiden 8 Interessenter, hvoraf sex have hver | og to hver T’5 i Verket. — Udvisningen betegnet B har 8 Interessenter, af hvilke to have hver og ser hver i_ — Udvisningen C har 6 Interessenter, hvis Parter i Ver- ket ere meget forstjellige. Disse Verker drives endnu med tem- meligt Hald". "Førend vi forlade dette Kulsystem vilde vi berøre den klor- den eller Uregelmæssighed i Almindelighed, som i storre eller mindre Grad finder Sted imellem alle Knlflotser, for ved en saar dan almindelig Betragtning at beholde en samlet Oversigt. Saar danne Uregelmæssigheder bestaa dels i, at en og samme FlotS har paa et- Sted en storre, paa et andet Sted et mindre Fald, paa et Sted en storre, paa et andet Sted en mindre Mægtig; hed, dels deri, at to Flotser, som ligge nær hinanden, undertip den lobe sammen, hvorefter de igjen kunne adffille sig, og endelir gen ved Afbrydninger (Forfatninger). Disse Afbrydninger bestaa i, at Flstsen forsvinder, og findes derefter igjen i en ubestemt Afstand. Det Sted, hvor Flstsen vilde have ligget, dersom inr gen Afbrydning var indtraadt, er oftest bemærket med en sort Stribe. Slige Afbrydninger ere undertiden til stort Besvær ved Kulverksarbejdet, thi endffjont Floksen, hvor Talen er om Af- brydninger, indfinder sig igjen, er man dog altid nodt til at ar- bejde sig en Strækning frem nden at Knl derved udvindes. En anden Maade, hvorpaa Afbrydninger vise sig, er, at Flstsen er fortrykket i sit Leje, og maa da soges i en perpendiknleer Rer-