Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

285 reget, men da den forst overførte betaler sig bedst, saa griber man ikke til ak rsge den ilden naar der har i Vinden eller andre Om, stændigheder været indløbet Hindring for Overførselen, og den alt- saa alt for længe har henlagt. Regningen er ikke heller den bedste. Man bruger ej heller at presse den, saaledes som skeer med den norske og randerste Lax. Af Torst bliver endeel saltet og tildels vindtsrret til Landets eget Forbrug, men en stor Del udfores leveude til Kjobenhavn i Fiskerqvaser. Den bornholmske Sild er ikke stor, den falder især ost for Laudet fra Gudhjem, ' Listad og Aarsdale. Til Frokost spise Landets .Peboere dagligen Spegesild. En voxen Karl spiser ofte 6 ja endog 8 Sild ril en Frokost. Pigerne og Vogteborn af 10 til 12 Aars Alder tage for det meste ligesaa store Portioner. Man tænke sig hvilken Mængde Sild her da bruges paa Landet blot som Spegesild, ej at tale om at megen bruges færsk, tørret, roget. Botter bruges mest færske, her paa Landet selv. I nogle Husholdninger tørrer man dem. Tobiser mener man kunde nedlægges paa lige Maade som Negenaugen, og da vist finde god Afsattting. Maaden at ned- lægge dem paa vilde det være godt at bekjendtgjore. At bringe levende Fist, nemlig Tors?, fra de bornholmske Vande til Kjobenhavn dermed begyndte man i Aaret 1756. Naar Skipperne overforte om For- og Efteraarstider Sandsten fra Fre- deriks Stenbrud til Kjobenhavn, toge de saa mange færffe, men dsde Torst med sig som de, naar Afrejsen stete, kunde faa, og fik dem i Kjobenhavn vel betalte. Stenbruds Verkets Znspckr tor titels Birch faldt da paa at fore nogle levende Torsk til Kjobenhavn i et Hyttefad, som fortes bag efter et Fartoj. Han fulgte selv med, og var efter tre Dages Sejlads i Hovedstaden. Fisken skulde fores til Fredensborg, hvor Kongen da opholdt sig. Man kjorte deit i Hyttefadet til Ringsted endnu levende, men paa den tilbageværende Kjorse! dode den undervejs, og kom saa- ledes saa betids til Fredensborg, at den om Middagen blev spist ' ved Kongens Taffel, og Birch fik sine ndlagte Penge. En Sag, der nti attsees saa simpel, havde da saaledes i sin Oprindelse Van- skeligheder. Der blev nu besluttet, at oprette et lidet Zntcresr sentskab om en Fiffergvase til at overfore levende Fiff. Qvasen