Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

296 XX V11. .Hvilke Dele af Landbruget fortjene efter Lokal- og Tidsomstaendighederne især Anbefaling? For- tjener den animalske eller vegetabilske Produktion ' Fortrmet? Af den forste igjen enten Qyæg eller Faareavl eller Hefte-Opdræt? Hvilke Bæxtcr enten til «æd. Foder eller Handel kunne med mest Fordel dyrkes? Man maatte have, hvad endnn tildels savnes, fornødne Materralter, Tal-Data, Tabelverks Speciallag for derpaa at grnnde de Beregninger, der himtc vise Forholdene imellem de to nævttte Hovedklasser af Produktion og sammes Underafdelinger, -bean maatte da kunne oversee den vegetabilsbe Produktion i alle sine Grene, altsaa tillige de« for faa ?lar siden ubekjendte, endnu knn ringe Dyrkning af Raps og andre Handelsplanter og af Havcvæxter, samt Skovopelskningen, man maatte derhos have Hensyn tll den nære Fremtid naar Udskiftningerne vorde tilende, ragte, og naar den fuldkomne Markfred, som hidtil savnedes, vorder hævdet og har til Folge cit Dyrkning, som forhen ikke kunde hav- Fremgang, samt <it Hensyn kan tages til at gmrfc hnjsvcrfer fnnne opstå«, belå i fuwkomnm Tilstand, tos ny. "uW. mflntfe lige Maade oversee den animalsse Produktion fra Agerbruget, og derunder Smor- og Ostlavningens Forbedring, Produkterne af llld, af Huder og Skind -rc. Man maatte be- regne Laildets egne Fornodenbeder og Forbrug, og hvorledes den store Konsumtion as Fiskervarer over det hele Land formindsker Kjodvarernes, som altsaa yder et storre Overssnd ril Udførsel til Sremmede. Man maatte have for Hje, hvorledes ben vegetabilste Punktion ikke kan fremmes uben tillige at fremme den animal- ffe, da de.t derved vunbiie Gjodning er Grvndvold for Veaetm bil lernes Dyrkning. Da forst vilde man være istand til iiogem lunde fyldestgørende nt besvare Sporgsmaalene-, naar man afseer fra hvad Handels Konjunktnrer, der crc saa foranderlige, himic udvirke paa Ssguiugen, Afsætningen, Priserlie. Paa Borilholm,. hvor ikke fiildcs de i Henseende ril Areal eller størrelse og Driftsmaade forffjcllige Klasser af Land.-Ejem domme, font ellers overalt i Riget, ikke de storre eller mindre Hoved.' og Avlogaarde med underliggende Fæstebenbergaarde, samt