Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
302 Fremme i Rigets andre Egne. Bornholm ffnlde og sikkert i Tiden, — ja om kort Tid — rigeligen godtgjore hvad paa samme til saa velgjorende, saa hsjst trængende Formaal blev fastsat." Zeg tillader mig det Sporgsmaal: Kunde ikke i de næsten 30 siden den Tid forløbne Aar, herlige Frugter paa saadan Maade have været vundne. ? "Exempelgaarde maa jeg antage for at ville i hos Grad gavne Amtet" ytrede Hr. Etatsraad og Ridder Bvink-Seidelirr i sin 182h udkomne fortreffelige Skrivelse over Hjørring Amt, og naar jeg, for Bornholms Amt, har gjort og her igjentager en lige Vtring, finder jeg Tilfredsstillelse ved at have en saa vig- tig Anthoritet til Bestyrkelse for min Ausknelse herom. Et andet Middel til at fremme Agcrbrngets Forbedring er: at see afhjulpet en almindelig følt Trang til Laanesummer paa billige Bilkaar. Her har jeg og Foje til at folge i det væsentlige hvad for Hjørrings Amt er bemærket: Lagnets Hem sigt maatte aldeles ikke være at opretholde forgjerldede Besiddere, eller befordre hvad Flid og Anstrangelse, uden Opofrelse af alt for lang Tid, kunde ndrette. — Vigtig er den nøjagtigste Under- fogelse af Laansogerens Charakter og Dulighed, og Tilsyn med Laanets rigtige Anvendelse. Det bornholmffe Eftersicrgts-Selstab ' kunde maaffce her paatage sig Undersøgelsen og Tilsynet. Sikker- hed for saadanne Laan maatte vare Ejendom og Besatning. Vel vides, hvor uhyre mange Laan i Landejendomme ere tabte, men oftest, og især naar Kreditor var ctt offentlig Stiftelse, var Grunden at man ej var stram g eller forsigtig nok i Undersøgel- serne om Laansogerens Værdighed, Dulighed og AZrlighed, og lod Kontrol med Skyldnerne være lunken, stundum ogsaa efterlod at agte paa at Afdrag, Rente, Skatterestancer ikke paadrogcs for Lovens Midler til Gjældens Afbetaling, eller Lgane-Vilkaarenes Opfyldelse brugtes. Sparekassers Oprettelse, i Forbindelse med Laanekasscr, vilde blive snare gavnlige for Amtet; og dette kunde Amtets Efterslægts-Selskab jo see bragt tilveje, hvortil ogsaa et af S el, skabets Medlemmer stal være tilsinds at forelægge det en Plan. Mange andre af Rigets Amter har store Kapitaler tilhø- rende offentlige Indretninger, Stiftelser, rige Legater o. s. v.