Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Stibiw maa erindres, at under Summerne af Døde ere
Enkelte, hvis Lig enten vare opdrevne fra Soen, efter Dod ved
Strandinger og anden Ulykke, eller fra forbisejlende Skibe, hvorpaa
de kunde være dode, sendte i Land paa nærmeste Kyst, for at
blive begravede.
Paa nogle af Provstiets Lister er Dsd ved ulykkelige Til-
fælde anført. Saaledes for 1828: sex Mennesker dode ved en
Kulschachts Sammenstyrtning. Fra 1835 Aars Begyndelse ere
Listerne fuldstændigere end forhen, og opgive Antallet af de ved
Selvmord og anden voldsom Dsdsmaade Afdøde.
1835. 1836. 1837.
a f Selvmordere var Taller ... 2 — 5
- Druknede.................. 7 3 2
- Zhjelflagne af Lynild .... — — __
- Indebrændte_______________ — ____ __
- Andre ulykkelige Tilfælde . . 4 2 2
___________________
3 Henseende til Næxt og det Udvortes kjendes nogen
Forfkjel paa 9?ori>; og Sydbornholmere, som om de kunne være
nedstammede fra to forffjellige Udspring. Vel er ved ægteskabelige
Forbindelser, Flytninger og Ejendoms-Omsætninger nogen Blanding
foregaaet, men dog syiles Forffjellen kjendelig. Zeg mindes ikke
om Nogen sm- Skovgaard har fremsat denne Bemærkning.
"Nordlamdingerne ere for det meste temmeligen store og stærkt
byggede, oftest henved 67 til 70 Tommer hose, brede af Skuldre,
og af Ansigt. Næsten alle have blaa Hjne, brunt, gult eller
rodt Haar; de tale sjælden meget eller hastigen, og for det meste
have de en noget grovagtig Basstemme; kort de ligne i Henseende
til det Udvortes temmeligen nøje de Svenske, Gotherne og Dale-
karlene. Derimod ere Sydlættdingertte for det meste mittdre af
Væxt, sjælden over 66 Tommer føje, temmeligen net og let byg-
gede, rasse og behændige, storste Parten smækre, og med smaa
Ansigter, smaa brune Hjne og ravnsort Haar, der dog ej kroller
sig; de ere mere snaksomme og raptalende, og ligne mere efter
de finniske og slaviske Folkefærd end efter de Gothiffe."
Disse Sydlændmger findes især i Pedersker,. Poulsker, Volsker,
Ibs, og tildels i Aaker Sogne.