Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

24 damentale Kundskaber staaer tilbage for nogen anden af Danmarks Provindsers Almue. Derfor have og Mange fra ringe Stand, blot ved egen Duelighed og Flid hævet sig til anselige Stillinger l Livet, eller til Rigdom og hæderligt Navn. Især ere mange duelige Søfarere over alle Verdens Havne udgangne fra Born- holmernes Midte. Endnu maa jeg bemærke, at Tarvelighed og Nojsomhed, blid Munterhed, Jævnhed i Sæder er almindelig. LEmner ere her alts aa, og vise sig aabenbare til ved frem- skridende Udviklinger at danne et herligt Folk. Uuderviisnings- Zlnstalter, forbedret Agerbrug, Havne ere de tre Hovedfordringer, der især maa fyldestgjores. Saaledes omtrent ytrede jeg mig for næsten tre Aartiender siden, og nu, efter at have i Aaret 1836 besøgt Landet, fandt jeg Grund til at igjentage det, med den Bemærkning, at Fremskridt vare blevne øjensynlige, og at de fort- stridende Udskiftninger love end storre""). Om Sproget skrev Urne i fin Tid ^). Skovgaard behandlede denne Gjenstand med nogen Omhyggelighed, og gav " ttüigc en borttholmff Ordbog. At mange Ord ere temmeligen afvigettde fra de danske, derpaa hensættes her nogle faa. Exemp- ler, saasom: en Belle o- et Barn, en Horre'o- en Dreng, en Pibel o: et Pigebarn; et Faar der læmmer siges at "snue" (maasse en comperet Udtale af "yngl?). Z Landbruget ere mange Ord aabenbare fra Lybekkernes Tider, saasom Seise ø: £(?cz Stæl (stelle) e>: en nedlagt Bondegaard; hohl o: hriul, Hohl a: et dybt Sted, som om Sommeren holder Vand; Garse o: Hejre, o. fl. Landejendommene og de forffjeliige Klasser. Landet har ingen Bsnderbyer, men Gaardene ligge hver for sig adspredte. 20) Noget om Bornholmernes Samling ved Kilden i Almindingen St. Hans Aften, og overhovedet om deres Sæder, Klædedragt, rc. læses i Rawerts og Garliebs Beretning S. 198 o. f. — samt hos Panum, i Tillægget. Om Sagn og om Overtro see især Skovgaard S. no. o. f. 5l) S°ee ovenfor Noten S. 2.