Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
' 26
2(t ikke lettelig flere Gaarde skulle ved Arv komme i eti
Mands Eje har Forord, af 14 Okt. 1773 sogt saavidt mueligt
at hindre. Naar det ved Rjøb kan skee har Ejeren en Dispor
sitionsret over saadanne Gaarde, i det Tilfalde, at han doer uden
Livsarvinger. (Ivf. Fr. § 6.)
Af Bsndergaardene^ have de færreste et eget Navn, men
benævnes og kjendes oftest ved Tal, hvilket endog er meft
brugeligt i Henseende til bemz der har et eget Navn, der, som
ubrugt i almindelig Tale, er lidet kjendt. Enkelte Gaarde have
endog flere Navne. Der er i Benævnelsen af Talrækken to
Klasser: Selvejergaarde, og de saa kaldte Vaarrredgaarde.
Derfor seer man paa Kaarter over Bornholm, hvad ej paa andre
Kaarter sees. Tegnene S. og V. med forlib anførte Tal. Saar
ledes f. Ex. betyder 1 S, eller 1 V: forste Selvejer, eller
1 Vaarnedgaard, og det gaaer igsennem en Talrække af saa mange
Gaardf af hv5r Klasse som Sognet har Gaarde.
I '"Forklaringsbogen til Zordebogen af 1691" hedder det om
enhver af de Gaarde som kaldes Selvejergaarde: "at det er
Bondebs egen Guard,-og Ingen derudi noget berettiget, saalernge
han kan yde Hs. Kongl. Majestæt sin Landgilde deraf, og derfor
vorde de der paa Landet kaldte Selv- eller Zord r Ejere, af hvilke
Zordejergaarde nu adffillige ere til Kougen hjemfaldne for de
paadragne Restancer, som Ejermanden ej har villet, og Endeel
ej har kunnet betale." Besiddere af disse sidstnævnte Gaarde,
som saaledes ved Restancer af Skatter eller Afgifter bleve "ode",
eller af anden Aarsag, saasom formedelst Majestæts-Forbrydelse
og anden Misgjerning, der paadrog Boeslods Forbrydelse, bleve
Kongens, overgik da fra at være Selvejere til at blive Fæstebønder,
men Gaardene vedbleve dog at ftaa i den Talrække, hvori de
forhen stode. Dog finder man ogsaa, at et Par saakaldte
Proprietairgaarde, og nogle "Frigaarde", hvorom hernedenfor,
hvilke vare bievne Kongens, bleve satte under Vaarnedgaardenes
Tal og Benævnelse.
Ved Benævnelsen "-Paarnedgaard" behoves den Erindring,
at Besidderen af en saadan Guard kun var Vaarned i den 23e^
gydning, som Ordet i de ældre Tider havde, at han stod under'
Kongens eller Kongens Lehnsincendö særdeles Beskjermelse, uden