Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
' 26 2(t ikke lettelig flere Gaarde skulle ved Arv komme i eti Mands Eje har Forord, af 14 Okt. 1773 sogt saavidt mueligt at hindre. Naar det ved Rjøb kan skee har Ejeren en Dispor sitionsret over saadanne Gaarde, i det Tilfalde, at han doer uden Livsarvinger. (Ivf. Fr. § 6.) Af Bsndergaardene^ have de færreste et eget Navn, men benævnes og kjendes oftest ved Tal, hvilket endog er meft brugeligt i Henseende til bemz der har et eget Navn, der, som ubrugt i almindelig Tale, er lidet kjendt. Enkelte Gaarde have endog flere Navne. Der er i Benævnelsen af Talrækken to Klasser: Selvejergaarde, og de saa kaldte Vaarrredgaarde. Derfor seer man paa Kaarter over Bornholm, hvad ej paa andre Kaarter sees. Tegnene S. og V. med forlib anførte Tal. Saar ledes f. Ex. betyder 1 S, eller 1 V: forste Selvejer, eller 1 Vaarnedgaard, og det gaaer igsennem en Talrække af saa mange Gaardf af hv5r Klasse som Sognet har Gaarde. I '"Forklaringsbogen til Zordebogen af 1691" hedder det om enhver af de Gaarde som kaldes Selvejergaarde: "at det er Bondebs egen Guard,-og Ingen derudi noget berettiget, saalernge han kan yde Hs. Kongl. Majestæt sin Landgilde deraf, og derfor vorde de der paa Landet kaldte Selv- eller Zord r Ejere, af hvilke Zordejergaarde nu adffillige ere til Kougen hjemfaldne for de paadragne Restancer, som Ejermanden ej har villet, og Endeel ej har kunnet betale." Besiddere af disse sidstnævnte Gaarde, som saaledes ved Restancer af Skatter eller Afgifter bleve "ode", eller af anden Aarsag, saasom formedelst Majestæts-Forbrydelse og anden Misgjerning, der paadrog Boeslods Forbrydelse, bleve Kongens, overgik da fra at være Selvejere til at blive Fæstebønder, men Gaardene vedbleve dog at ftaa i den Talrække, hvori de forhen stode. Dog finder man ogsaa, at et Par saakaldte Proprietairgaarde, og nogle "Frigaarde", hvorom hernedenfor, hvilke vare bievne Kongens, bleve satte under Vaarnedgaardenes Tal og Benævnelse. Ved Benævnelsen "-Paarnedgaard" behoves den Erindring, at Besidderen af en saadan Guard kun var Vaarned i den 23e^ gydning, som Ordet i de ældre Tider havde, at han stod under' Kongens eller Kongens Lehnsincendö særdeles Beskjermelse, uden