Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

47 men de fleste ere Fastere under Bsndergaardene, paa disses fra Gaardene fjerrnt liggende Udlodder, især nær ved Udmarkerne, hvorfra Udbyggerne soge ved Torve- og Lyngskjer og Kjorseler deres vigtigste Underhold, ligesom mange Udbyggere paa Strandmarkerne have ved Fiffen deres Næring. Af Udbyggerne paa Bondegrund have nogle Fæste paa deres og Hustruers Livstid, men i Almindelighed lyder Fæstet paa 18 Aar. Fæstebrevene tinglæses sjælden. Zndfæftningspengene kunne være paa 5, 10, 20 til 50 Slettedaler, sjælden 100 Sldlr.; mange > have ikke Faste, men sidde for aarlig Leje. Afgiften, som af en Udbygger svares, er 4, 5 til 6 Slettedaler, nogle faa Pund Smsr, sjælden over 8 Pund og noget Dagsarbejde, saasom 2, 4, 6 eller 8 Dage aarligen, sjælden derover. "Det var" — skrev Fjeldsted 1780 — "en af de her i Lan, det nødvendige Indretninger, at fastsætte de Rettigheder, som en Selvejerbonde har at fordre hos en Udbygger, som boer paa hans Grund". Jeg formener, at naar en Lovgivning, lig den i For- ordningen af 29de Jannar 1792 for Norges Hnusmcrnd, sikrede Bornholms ringere Klasse af Udbyggere for vilkaarlig Behandlings var dette det rigtigste der var at anbefales (Eftersiagts-Selff. Samlinger 1ste Hefte S. 36 o. f). Ved de bornholmske Bondcrgaarde komme nogle vigtige Por ster i Betragtning, nemlig: 1. Den saakaldte Sæde-Adgangs- og Indlosnings-Ret, som er en paa gamle Vedtægter grundet, og siden ved Lovgivnin- gen nøje bestemt Indretning, hvorefter saavel de saakaldte Proprier tain og Frigaarde, som Selvejergaardene i Almindelighed gaa i Arv paa en særegen Maade, og i bestemte Tilfælde kunne af de til Arvefølgen Berettigede indløses fra Fremmede. Fra ældre Tider skriver sig Oprindelsen og Grunden til denne særegne Arver gangsmaade, hvorefter yngre Son foretrækkes den ældre, og naar ingen Sonner ere, da af Dotrene den ældre frem for den yngre o. s. fr. Under Kong Frederik den Anden i Aaret 1572 blev den ældre Vedtægt Gjenstand for nogle Kommissariers Underfor gelse. Siden stal den vare stadfæstet paa en almindelig Herre- dag i Aaret 1636. Den omtales ikke i Christian den 5te6 dam ske Lov, og blev ej heller da farlige« stadfæstet, eller senere, fet;