Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
men de fleste ere Fastere under Bsndergaardene, paa disses fra
Gaardene fjerrnt liggende Udlodder, især nær ved Udmarkerne,
hvorfra Udbyggerne soge ved Torve- og Lyngskjer og Kjorseler deres
vigtigste Underhold, ligesom mange Udbyggere paa Strandmarkerne
have ved Fiffen deres Næring.
Af Udbyggerne paa Bondegrund have nogle Fæste paa deres
og Hustruers Livstid, men i Almindelighed lyder Fæstet paa 18
Aar. Fæstebrevene tinglæses sjælden. Zndfæftningspengene kunne
være paa 5, 10, 20 til 50 Slettedaler, sjælden 100 Sldlr.; mange >
have ikke Faste, men sidde for aarlig Leje. Afgiften, som af en
Udbygger svares, er 4, 5 til 6 Slettedaler, nogle faa Pund
Smsr, sjælden over 8 Pund og noget Dagsarbejde, saasom 2,
4, 6 eller 8 Dage aarligen, sjælden derover.
"Det var" — skrev Fjeldsted 1780 — "en af de her i Lan,
det nødvendige Indretninger, at fastsætte de Rettigheder, som en
Selvejerbonde har at fordre hos en Udbygger, som boer paa hans
Grund". Jeg formener, at naar en Lovgivning, lig den i For-
ordningen af 29de Jannar 1792 for Norges Hnusmcrnd, sikrede
Bornholms ringere Klasse af Udbyggere for vilkaarlig Behandlings
var dette det rigtigste der var at anbefales (Eftersiagts-Selff.
Samlinger 1ste Hefte S. 36 o. f).
Ved de bornholmske Bondcrgaarde komme nogle vigtige Por
ster i Betragtning, nemlig:
1. Den saakaldte Sæde-Adgangs- og Indlosnings-Ret,
som er en paa gamle Vedtægter grundet, og siden ved Lovgivnin-
gen nøje bestemt Indretning, hvorefter saavel de saakaldte Proprier
tain og Frigaarde, som Selvejergaardene i Almindelighed gaa i
Arv paa en særegen Maade, og i bestemte Tilfælde kunne af de
til Arvefølgen Berettigede indløses fra Fremmede. Fra ældre
Tider skriver sig Oprindelsen og Grunden til denne særegne Arver
gangsmaade, hvorefter yngre Son foretrækkes den ældre, og naar
ingen Sonner ere, da af Dotrene den ældre frem for den yngre
o. s. fr. Under Kong Frederik den Anden i Aaret 1572 blev
den ældre Vedtægt Gjenstand for nogle Kommissariers Underfor
gelse. Siden stal den vare stadfæstet paa en almindelig Herre-
dag i Aaret 1636. Den omtales ikke i Christian den 5te6 dam
ske Lov, og blev ej heller da farlige« stadfæstet, eller senere, fet;