Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
50 drives ikke siælden ved Ejendommes Salg urimeligen host, saa at den tiltrædende Ejer og Efterfølgere, naar de sknlle fode sig og sine, svare Skatter og Byrder, og fore Gaardens Drift rigtigt, maa falde i en odelæggende. Mod og Lyst svækkende Gjeld. Undentag har forvoldt mange Familie-Stridigheder, og været Grund til flere Processer. Ofte kunne to til tre Undentag hvile paa en Gaard 3n). II. Kjobstædernes Jorders Hartkorn. Det blev bestemt ved den ovenfor S. 35 nævnte Nente- kanuner-Skrivelse af 15 Mai 1819 „ og er: Tdr. Skpr. Fdkr. Alb. Nonne ...... 56 i 3 1 Nexs 31 1 2 ; Aakirkeby 36 1 r 1 Svanike 20 ; 2 I Hasle 22 5 3 1 Allinge og Sandvig 29 1 li (See ovenfor S. 39.) I alt. . 195 4 r 2| l <*' - " « *■ « -M Man kan, som overalt i Danmark, henfsre Kjobsrædjorderne til to Klasser, nemlig dels Ejendomsjorder for enkelte af Byens Dorr gere eller Beboere, eller Stiftelser, dels Fcrllessorder, Overdrev, Fælleder, paa bornholmsk kaldte Udmarker. Denne sidste Klasse, som her kaldes "Byens Frihed", ligger »indhegnet, og benyttes i Sameje til derpaa at udslippe Kreaturer, som suitfsdes, især om Foraaret. Fremdeles til Lyngrivning, Fladtorvs Tagelse, Leer- og Grusgravning, hvor saadan haves o. s. v. ao) See Bornholms Efterslægts - Selskabs Samlinger iste H. S. n- 19. — zdie Hefte S. 251-265. Man har antaget, at det vilde være vigtigt om Lovgivning kunde gaa de Misligheder imode, som ved Undentag kunne sinde Sted, og jeg var i min Post som Amtmand betænkt paa at ‘toge Sagen under Overvejelse og skrive, nogen Forestilling derom, men ved Forretningers Mængde overkom jeg det ikke.