Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

57 Ansætter man S morret og Kornvarerne til Pengesum efter Middeltal af 7 Aars Kapitelstaxter (1832—1838, see ovenfor S. 53) bliver Beregningen: Rbd. Sølv ss. For 310 Tdr. Smor a 2 Nbd. 35 ß. for Lpd. eller 33 Nbd. 10 ß. for Td. . . 10262 28 — 114 Tdr. Nng a 4 Rbd. 31 ß 622 44 — 807 Tdr. Byg a 2 Rbd. 72 ß 2219 24 — 2388 Tdr. Havre a 1 Rbd. 40 ß. ..... 3383 • udkommer et Pengebeløb af. . 16487 £ Dertil lægges den Landgilde, som er ansat i Penge 4624 • Kjendelsepenge ved Forandring af Gaardenes Der siddere; kan anflaacs med rundt Tal. til. . . 250 r Zndferstningspenge af Udmarksjorver ligesaa til 200 ' z SkovrZndtcrgter . . 3000 t I alt . . 24561 ; Da Udmarkerne hæfte til Nationalbanken for 7698 Nbd., saa er den Bankrente, som der; af aarlig svares med 6^pCt., at fradrage . . 500 36 Tilbage . . 24060 | 60 b) De landsherlige Indtægter af Landet: , Laildets Begunstigelse i Henseende til Skatter blev lovet og tilsagt ved to kongl. Breve af 8 Nov. og 29 Decbr. 1658, stadfæstet af nogle folgende Konger ved deres Regjeringers Til- trædelse, og ved den kongl. Forklaring af 21 Sept. 1770 over de Bornholm givne Privilegier. vi) Fra a-ldre Tider indtil 1807 svaredes: 1. Matrikul- eller saa kaldet cQvartalskat, ifølge kongl. Nesolntion af 19 Okt. 1680, to Mark af hver Td. Hartkorn, og intet særligt — som da i det ovrige Danmark svaredcs i Oxer eller Fleskcskat eller Nytterholdspenge, ej heller ydedcs Kornffat, saa at, istedenfor det øvrige Danmark ydede 16 til 18 Mark af