Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

94 synede med bevægelige Kjæber, der sammenklemmes af en forskydelig Ring og saaledes fastholde Enderne af Kulstykket , der ere betydelig tykkere end den øvrige Deel; denne er i Midten bøiet om i en Spiral, der kommer til at staae midt i Glasklokken og giver en større Mængde Lys her. Kulstykkerne til disse Lamper tilveiebringes paa en noget anden Maade end de, der anvendes i Edisons Lamper; de dannes af Bundter af Bomuldstraade af omtrent 10 Centimeters Længde, hvis Endepunkter gjøres tykkere, ved at Traadene rulles sammen; det Hele dyppes ned i fortyndet Svovlsyre (2 Dele Syre med 1 Deel Vand), hvorved det efter en tilstrækkelig Tids Forløb bliver haardt som Pergament. De saaledes behandlede Stykker lægges derpaa i Kulpulver i et Leerkar, som lukkes hermetisk og i en vis Tid op- varmes til lys Rødvarme; derefter anbringes de i Lam- perne og, efter at Luften er pumpet ud af disse ved Hjælp af Sprengels Luftpompe, bringes de til at gløde ved at lede en elektrisk Strøm igjennem dem, herved fjernes al den Luft, der findes i Porerne. Efter denne Operation, der kan vare en halv Time, er Traaden bleven meget haard og tæt og er nu skikket til Brug. Modstanden i Lamperne varierer mellem 30 og 100 Ohms og Lysstyrken under sædvanlige Omstændigheder mellem 12 og 25 Normallys (omtrent 1,5 å 2,5 becs Carcel). For bedre at bevare det lufttomme Rum og sikkre sig mod den skadelige Virkning af Ophedningen af det Sted, hvor Ledningstraadene ere smeltede ind i Glaskuplen, ere Kulholderne førte et længere Stykke op i denne og omgivne med Glas næsten lige op til Kulstykket, ligesom der imellem dem er anbragt en Travers af Glas. De Platintraade, til hvilke Kul- holderne ere loddede, staae i Forbindelse med de to