Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

4 virker, at Kullenes Tilnærmelse foregaaer meget lang- somt og næsten umærkeligt, hvorved Lysbuen faaer en ganske overordentlig Stadighed. Figuren viser, hvorledes Ankeret I svinger omkring Axien V, samt den paa den tilbagebøiede Arm L an- bragte Fjer S, der standser Uhrværket. Paa Armen L er fremdeles anbragt en Stilleskrue M, der støtter mod Fjeren N; ved Berøringen mellem M og N sluttes den afledede Strøm; naar denne Berøring hører op, afbrydes Strømmen, og Elektromagneten mister sin Magnetisme. Reguleringen af Lampen skeer ved Forfærdigelsen een Gang for alle, og saaledes som den udgaaer fra Fabrikantens Værksted bør den stadig anvendes; den er altsaa med Hensyn til Betjeningen ligesaa simpel som Jablochkoffs Lys, og den virker lige godt selv under de meest ugunstige atmosphæriske Forhold. Endelig kan der anvendes et stort Antal af disse Lamper i samme Strømkreds, svarende til den Strømstyrke, der anvendes. Paa den elektriske Udstilling i Paris brændte der 60 af disse Lamper, der forfærdiges af Firmaet L. Sautter, Lemonnier et Cie- 26. Avenue de Suffren, Paris. Jablochkoffs Lys. I Slutningen af 1876 faldt Jabloclikoff under sine Forsøg med de dengang anvendte elektriske Lamper paa den Tanke, at der maatte kunne opnaaes væsentlige Fordele, saavel med Hensyn ti] Regelmæssighed som Lysstyrke, ved i Lysbueu at ind- føre et Stof, der kunde fordampe ved den udviklede Varme, og besluttede at konstruere en Lampe efter dette Princip. Hans Undersøgelser bragte ham snart til at opgive den hidtil almindelig anvendte Stilling af Kullene lodret over hinanden og i Stedet derfor at an- bringe dem ved Siden af hinanden. Denne nye Combi- nation medførte imidlertid nye Vanskeligheder, saaledes for det Første den ulige Forbrænding af de to Kul-