Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

11 befæstet til den, slippes løs, i sin nye Stilling leder den da Strømmen ind i det næste Lys. Paa Figur 3 og 4 er der kun viist 4 Lyseholdere, men de kunne ogsaa anbringes i større Antal, og i de Løgter, der staae paa Place de l’Opéra i Paris, findes der saaledes 12. De dannes af to lodrette Messing- opstandere, af hvilke den ene AC har to Ledforbindelser paa Midten; den ender foroven med et Knæstykke C, der af en Fjer R presses op mod Opstanderen B, hvor- ved Lyset fastholdes, idet det anbringes i to cylindriske Riller foroven i B og C, og da disse Stykker ere ind- byrdes isolerede og forsynede med Klemskruer for Ledningstraadene, kan man let sætte de to Kulstykker i Forbindelse med Strømmen. I Slutningen af 1878 har Gadot, Ingenieur ved „Société générale d’électricité“, foreslaaet en sindrig Combination, der bestaaer i at lede Strømmen paa en- gang til alle Lysene i samme Lampe; det har viist sig, at Strømmen, skjøndt den paa denne Maade kan pas- sere gjennem alle Lysene, dog ikke tænder dem alle, men kun det, ved hvilket Ledningsmodstanden er mindst, og dette vedbliver da at brænde indtil det er heelt udbrændt, hvorefter Strømmen passerer gjennem et andet og saa fremdeles. For at sikkre en regelmæssig Forbrænding i Lampen, forsynes den desuden med lignende Systemer, som de allerede omtalte, i hvilke en Metaltraad, der forbrænder, slipper en Fjer og der- ved tvinger Strømmen til at forlade det udbrændte Lys. Det af Gadot angivne Arrangement kan maaskee have sine Ulemper ved en langvarig Benyttelse, men det kan anbringes meget simpelt og hurtigt, udkræver kun en ringe Mængde Traad og er derfor særlig anvendeligt i de Tilfælde, hvor det gjælder om hurtigt at anbringe en Belysning, der ikke skal være af lang Varighed.