Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?
Forfatter: V. Edsberg
År: 1882
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.32 Eds TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000266
MED 17 TRÆSNIT OG TO LITOGRAPHEREDE TAVLER.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
større Drivkraft og der stilles større Fordringer til
Maskinerne end paaregnet.
Man kan ogsaa tilveiebringe Strømme med til-
strækkelig Spænding ved at benytte Maskiner med
ringe indre Modstand, naar man ikke anvender dem
enkeltviis, men i Combinationer og bruger een Ma-
skine til at vække Magnetismen i de andres Elektro-
magneter.
Maalingen af den Lysstyrke, som disse Maskiner
kunne frembringe, skeer i Almindelighed ved at sammen-
ligne det frembragte Lys med et Normallys eller en
Noi’mallampe — bec Carcel.
Hr. Preece, Præsident for „Society of Telegraphic
Engineers'', har imidlertid foreslaaet, som et bedre
Maal for Lysstyrken, at benytte den Grundflade, som
Lampen er i Stand til at oplyse med en bestemt Klar-
hed. Omstaaende Tabel angiver i runde Tal de Flader,
som kunne belyses af forskjellige elektro-dynamiske
Maskiner med 3 forskjellige Belysningsgrader. Den
Høide, i hvilken Lamperne skulle ophænges, er ligeledes
angivet. Samtlige 3 Belysningsgrader gjælde for de
længst bortfjernede Punkter af den belyste Grundflade;
ved den første Belysningsgrad kan der udføres alle
finere Arbeider, som ellers udkræve et Gasblus i en
Afstand af 2 — 3 Fod; ved den anden Belysningsgrad
kan man overalt bekvemt læse en Avis, og ved den
tredie Grad ere de fjerneste Punkter af Grundfladen
belyste lige saa stærkt som i klart Maaneskin.