Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

Forfatter: V. Edsberg

År: 1882

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 111

UDK: 621.32 Eds TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000266

MED 17 TRÆSNIT OG TO LITOGRAPHEREDE TAVLER.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 126 Forrige Næste
27 større Drivkraft og der stilles større Fordringer til Maskinerne end paaregnet. Man kan ogsaa tilveiebringe Strømme med til- strækkelig Spænding ved at benytte Maskiner med ringe indre Modstand, naar man ikke anvender dem enkeltviis, men i Combinationer og bruger een Ma- skine til at vække Magnetismen i de andres Elektro- magneter. Maalingen af den Lysstyrke, som disse Maskiner kunne frembringe, skeer i Almindelighed ved at sammen- ligne det frembragte Lys med et Normallys eller en Noi’mallampe — bec Carcel. Hr. Preece, Præsident for „Society of Telegraphic Engineers'', har imidlertid foreslaaet, som et bedre Maal for Lysstyrken, at benytte den Grundflade, som Lampen er i Stand til at oplyse med en bestemt Klar- hed. Omstaaende Tabel angiver i runde Tal de Flader, som kunne belyses af forskjellige elektro-dynamiske Maskiner med 3 forskjellige Belysningsgrader. Den Høide, i hvilken Lamperne skulle ophænges, er ligeledes angivet. Samtlige 3 Belysningsgrader gjælde for de længst bortfjernede Punkter af den belyste Grundflade; ved den første Belysningsgrad kan der udføres alle finere Arbeider, som ellers udkræve et Gasblus i en Afstand af 2 — 3 Fod; ved den anden Belysningsgrad kan man overalt bekvemt læse en Avis, og ved den tredie Grad ere de fjerneste Punkter af Grundfladen belyste lige saa stærkt som i klart Maaneskin.