Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

39 Spændingen i den store Fjer og fastholde det store Anker, men vil beroe paa Forholdet mellem Strøm- styrkerne i Kulspidserne og i Shuntledningen eller med andre Ord af Potentialdifferentsen paa begge Sider af Lysbuen. Ved en ringe Løftning eller Sænkning af den lille Elektromagnet kan Lampen reguleres saa- ledes, at denne Potentialdifferents holdes ved en be- stemt Størrelse, saa at Lampen kan brænde indenfor vide Grændser for Strømstyrken. Ved en anden Form for Lampen er den nederste Kulspids fast, medens det øverste Kulstykke løftes sammen med Uhrværket for at give Plads for Lysbuen. Den øverste Kulspids kan anbringes i Midtpunktet af Lampen, saaledes at den kugleformede Deel af Later- uen kan slutte direkte til den nederste Ende af Lam- pens Rør. Uhrværket til Bevægelse af Kulstykkerne er indrettet ganske som ved de tidligere beskrevne Lamper. Der findes kun halv saa mange Stykker i denne Lampe som i Serrins Lampe; Alt er meget nøie udarbeidet; Tappeleierne ere af haard Phosphorbronce, og de bevægelige Dele trænge ikke til at smøres. Laterner. Naar Lamperne skulle brænde i fri Luft, i Værksteder eller andre Rum, hvor der findes stærk Lufttræk, er det nødvendigt at omgive dem med en Laterne. Fig. 11 viser en passende Form til An- bringelse langs Quaier og Havne eller til Benyttelse i Schakter i Bjergværker; den er særdeles stærk og er forsynet med en emailleret hvid Reflector af 4 Fods Diameter; Laterneglassene beskyttes ved Jern- eller Messingstænger, for ikke at beskadiges, naar Lampen svinger. Bunden i denne Laterne dannes af en Talk- plade. Fig. 12 viser en stor Laterne til Brug for den i Fig.' 7 viste større Lampe; den er ottekantet og har