Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?
Forfatter: V. Edsberg
År: 1882
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 111
UDK: 621.32 Eds TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000266
MED 17 TRÆSNIT OG TO LITOGRAPHEREDE TAVLER.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Kullene brænde bort, og det er kun det øverste Kul-
stykkes Bevægelse, der reguleres elektro-magnetisk,
ligesom i Archereau’s oprindelige Lampe. Traadrullen
A er dannet af to forskjellige Traadvindinger, af hvilke
den ene bestaaer af meget tyk Traad, gjennem hvilken
Strømmen ledes til Lysbuen, og den anden af et større
Antal Vindinger af meget tynd Traad, der danner en
Shuntledning, som er sat i ledende Forbindelse med
de Steder, hvor Strømmen ledes ind i og ud af Lam-
pen, paa en saaclan Maade, at Strømmen kommer til
at gaae i modsat Retning af den, som den har i den
tykke Traadvinding; den danner saaledes en Shunt-
ledning gjennem Lampen med stor Ledningsmodstand,
og som altid er sluttet, da den er uafhængig af
Lysbuen.
Det sees let, at, da Strømmene gaae i modsatte
Retninger omkring Magneten d, vil Virkningen af Strøm-
men i den fine Traadvinding svække den Tiltrækning,
som udøves af Strømmen gjennem den tykke Vinding;
men Antallet af Vindingerne samt de respektive Led-
ningsmodstande ere afpassede saaledes, at Tiltræk-
ningen, der udøves af Strømmen gjennem den tykke
Traad, bliver den overvejende, naar Lysbuen har den
normale Længde. Paa Grund af den større Lednings-
modstand i den tynde Traad, afledes der kun 1 pCt.
af Hovedstrømmen gjennem denne, men dog bliver dens
magnetiske Virkning temmelig betydelig paa Grund af
det store Antal Vindinger.
Man kan let forestille sig, hvorledes Lampen vir-
ker; saalænge der ingen Strøm gaaer igjennem den,
ere de to Kulstykker i Berøring med hinanden, og
naar de to Kulholdere sættes i Forbindelse med Lys-
maskinen, gaaer hele Strømmen gjennem Kulstykkerne;
herved løftes den hule Jernkjærne cl og trækker ved