Elektrisk Belysning eller Gasbelysning?

61 Afstand, maa der derfor tilføies et Arrangement, hvor- ved Lysbuen stadig kan holdes i Focus. Fig. 18 giver en Skizze af, hvorledes Hovedstrøm- men bevæger sig gjennem Lampen og en Fremstilling af, hvorledes Lysbuen kontroleres; den viser ligeledes Shuntstrømmen, der, naar Lyset tilfældigviis slukkes eller der skeer et eller andet Uheld med Lampen, bringer den ud af den fælles Strømkreds, og det uden at udøve nogen Indflydelse paa de andre Lamper i samme Kreds. X og Y forestille de to Kroge, paa hvilke Lampen ophænges, og som ere i ledende For- bindelse med Strømkredsene. Strømmen, der træder ind ved X, føres samtidig gjennem de to hule Traad- ruller H og H'; Enderne af Traadvindingerne omkring disse ere forenede og lede Strømmen hen til den øverste Kulholder N; saafremt Kullene berøre hin- anden, gaaer Strømmen gjennem dem og gjennem Lam- pens lodrette Opstander til Krogen Y; derved for- andres Solenoiderne H og Hz til Magneter, som ved at tiltrække de to bløde Jernstykker S løfte den ene Ende af den bevægelige Ring W, ved sin skraa Stilling griber denne fat om den øverste Kulholder (paa lignende Maade som de Opstandere, der bruges til at stramme Teltsnore, gribe om disse) og løfter denne indtil Strømmens Virkning opveies af den, der udøves af Strømmen gjennem de fine Traadvindinger, der ligge udenom de tykkere Vindinger. Shuntindretningen, der er viist til Venstre for Kul- stykkerne, dannes af en Elektromagnet T, omvunden med en tyk og en tynd Traadvinding ligesom de, der findes i Solenoiderne, men begge viklede om i samme Retning. Den tykke Traadvinding danner, naar dens Strømkreds er sluttet, en Sliuntledning med ringe Led- ningsmodstand mellem Lampens to Ophængekroge, og