En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik

33 foreslåede forandring, giver ligeså gode resultater som Schulzes*) iltning i alkalisk væske og tilmed er hurtigere og lettere at udføre. Jeg er således istand til at sam- menligne mine resultater med professor Aim én s, og sei- mig så meget mere opfordret dertil, som. jeg ikke kan tiltræde den af liam udtalte dom. Denne lyder ordret således.**) „De organiska ämnena finnas likväl äfven i det filtrerade Kjøbenhavnsvattnet, liksom i de fiesta andra sjövatten, i den myckenhet i jemførelse med vanliga käll- och någorlunda goda brunnsvatten, att det, enligt min uppfattning, ingalunda kan anses såsom ett godt dricks- vatten, ehuru användbart ocli möjligen ganska godt til matlagning. Vattnets färg och sedimentets beskaffenhet medgifva ej heller, att det anses såsom ett godt dricks- vatten.“ Efter at det dernæst er anført, at Stokholms- vandet rigtignok indeholder mere organisk stof (ilteligt ved kogning med manganoversurt kali) end Københavns vand, hedder det***): „Bedömda åter efter utseendet, se- dimentets myckenhet och företrädesvis dess mikroskopiska beskaffenhet, bør Stokliolmsvattnet ställas betydligt fram- för Kjøbenhavnsvattnet.“ Dersom det nu forholdt sig således og dommen ikke hvilede på ensidige præmisser, hvilket jeg skal søge at godtgøre at være tilfældet, så var København unægtelig ilde stedt; en folkerig by med en vandforsyning, der „ingalunda kan anses som et godt dri'cksvatten“, er at beklage. Først og fremmest lægger Almen vægt på ind- holdet af organisk stof (ilteligt med manganoversurt kali), dernæst på den mikroskopiske undersøgelse. Først skal jeg bemærke, at professor Almen i det hele kun har un- dersøgt to prøver af Københavns filtrerede vand og en ufiltreret (foruden en prøve fra brønden i Grothersgade og en fra Kastelsgraven). Hvad den mikroskopiske under- søgelse angår, blev vandprøven taget den 8de maj 1868 *) Dinglers journal. Band Ib« pag. 197. **) Alrnéns afhandling pag. 113. ***) Pag. 114. 3*