En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik

35 organiske stof, der giver ordenstallene. Indholdet af ammoniak og salpetersyre er ikke bestemt kvantitativt, og at der overhovedet ikke tages synderligt hensyn til de kvælstofholdige stoffer, fremgår blandt andet deraf, at der (pag. 86) siges om Qvarnbergskällan i Carlstad, at vandet indeholder ikke ubetydelige mængder af ammo- niak, men ikke destomindre opføres denne brønd som Nr. 28, hvorimod det fuldstændigt ammoniakfri vand fra Christiania vandværk først kommer som Nr. 34 og Køben- havns filtrerede vand som Nr. 38. Dersom den prøve, som professor Aim én havde benyttet til undersøgelse, tilfældigvis var bleven taget, efter at nogle dages uroligt vejr havde blandet de med humusagtige stoffer mere mættede nedre lag i forsyningssøerne med de øvre lag, havde Københavns filtrerede drikkevand rimeligvis (i henhold til nogle af mine tal for maj 1864) fået Nr. 62, altså være bleven dømt til at være siettere end vandet fra Brunkebergsbrønden i Stokliolm. der indeholder ammoniak og desforuden salpetersyre „i stor myckenliet, og i større mängd än i något annat bland de af mig undersöktaStockholms-vattnen“*). Ved at sammenligne iltforbruget for Københavns fil- trerede vand med de øvrige af mig undersøgte vande viser det sig, at det ifølge professor AImens måde at ordne på blev ikke lidt siettere end vandet fra brønden Nr. 5, der indeholder ammoniak og salpetersyre i stor mængde samt kulbrinte og vitterlig er inficeret fra assi- stenskirkegård. Endelig skal jeg, efter nogle forsøg, som jeg liar foretaget, tilføje, at denne bedømmelsesmåde vil stille Københavns vand lig med vand, der i en liter indeholder 2,23 gram latrinvæske. Heldigvis er mængden af organisk stof (ilteligt ved kogning med manganoversurt kali) ikke ubetinget målet for et vands godhed. Ser man hen til, at Københavns vand ikke indeholder ) Alméns afhandling pag. 71.