Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold
Forfatter: Forchhammer
År: 1861
Serie: Tidsskrift for Landoekonomi
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 19
Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi
Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
15
af Hertugdømmet, maae vi begynde fra den ostlige Kyst af
Den Als, der svarer tit den ostlige Kyst af Angel, og her
finde vi ligesom ved AarhUUs det frugtbare Nullesteensleer i
en Strækning af 3—4 Mirl imod 53., indtil Byen Flens-
borg. Dette RUllesteensleer er forsaavidt ejendommeligt, at
det navnlig paa Nordsiden af Flensborgfjord og paa Oftsiden
as Als indeholder Underordnede forsteningsforende Lag. Nillle-
steensleret er nemlig Under almindelige Forhold aldeles fri for
Forsteninger af Dyr eller Planter, der have levet Under dets
Dannetsestid, hvorimod det paa mange Steder indeholder
Forsteninger, der tilhore en ældre Tid, saasom af Overgangs-
formationen og af BrUnkUldannelsen. Der er imidlertid een
Undtagelse og det er et Distrikt, som indbefatter den sydlige
Deel af Langeland, Wro, Als og Ostkysten af Hertugdømmet
Slesvig fra Flensborgfjord indtil Heilsminde N. for Haders-
lev. De Forsteninger, som forekomme heri, ere Dyr, der stemme
overeens med saadanne, som endnu leve i Havet omkring vore
Kyster, og de bevise, at Rullesteensleret er langt yngre, end
nogensomhelst Deel af vor BrnnkUlformation. Med Hensyn
til Indvirkningen paa Planteverdenen have denne Dannelses
Lcermergellag hist og her smaa Gipskrystaller, der derved blive
af stor Betydning, at de som væsentlig Bestanddeel levere
Svovlsyre til Jorbllnden, der ellers er i en overordentlig ringe
Mængde tilstede.
Dette østlige RUllesteensbelte Udmærker sig her endvidere
ved en Deel enkelte Partier af Nullesteenssand, der ledsage
Fjordene. Disse enkelte, mindre RUllesteenssandpartier staae
overalt i Landet i en bestemt og charakteristisk Forbindelse
med Landets store Indsænkninger. Bi sinde dem ikke blot
ved Siden as de østlige Fjorde i Slesvig, saasom Flensborg-
fjord og Eckernfördefjord, hvor de saakaldte Hüttener Bjerge
danne netop et saadant Parti, men ogsaa ved Siden af de
store Aalob, saasom Aasen, paa Nordsiden as Kjogeaa, og om-
kring de store Sosystemer, saasom Himmelbjergets Sandparti,
omkring Skanderborg og Silkeborg Soer og Sandmasserne