Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold
Forfatter: Forchhammer
År: 1861
Serie: Tidsskrift for Landoekonomi
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 19
Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi
Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Tid, da Marsken endnU ikke existerede og Havet strakte sig ind
til den vestlige Grcendse af det ældre Land. Denne ældre
ft litræffe kan inde i Landet folges indtil heelt op imod N,
hvor det hole Land fremtræder S. for Liimfjorden. Ulfborg
Sande imellem Ringkjobing og Lemvig hore hertil.
Den indre ostlige Marsk ligger i Almindelighed lidt
lavere, end den vestlige yngre, hvorved Vandafledningen fra
Marsken besværliggjores i hoi Grad. Dette ved forste Oie-
kast besynderlige Forhold hidrører ikke fra en langsom og regel-
mæssig Sænkning af Jordbunden, som unegtelig vilde for-
klare dette Phænomen, men for hvilken der forresten ikke taler
den mindste anden Kjeudsgjerning. Det bliver derimod for-
anlediget derved, at der Under den ældre, østligere Marsk sindes
en Række af Torvemoser, der undertiden strække sig længere
imod D. end Marsken gaaer og da naturligviis ere »bedækkede
af Marskjorden og vedblive at voxe. Der, hvor Marfkjorden
har afsat sig paa Laguntorven, bliver denne ved Marsklægets
Vægt langsomt sammentrykket og Marskens Overflade synker,
altsaa af aldeles locale Aarsager. Den mere vestlig liggende
Marsk hviler paa Strandsand, der ikke kan sammenpresses og
Marskens Overflade holder sig der Uforandret.
Vi ffnlle ikke her forsøge paa at forklare Marskens for-
bausende og vedholdende Frugtbarhed, jeg haaber dertil at
finde en anden Lejlighed; men fortsætte vor Vandring, hvor
vl da komme op til den halv indesluttede Deel af Havet, som
ligger imellem den ydre Oekjæde og Fastlandet. For Hertug-
dømmet Slesvig er den det samme, hvad Ringkjobingfjord,
Stadilfjord, NissUmfjord og de vestlige Bredder af Liimfjordcn,
samt den hele, dermed umiddelbart i Forbindelse staaende Række
Klitsoer ere for Jylland; fim med den Forskjel, at Forbindelsen
med Nordsoen er for de slesvigske Vestsjorde saa let og aaben,
at de ere fyldte med Saltvand, medens Landet ved de jydst'e
Fjorde og Soer, formedelst deres langt mere indskrænkede For-
bindelse med Havet er, paa faa Undtagelser nær, ferftt. I
denne slesvigske, store Vestfjord finder Marskdannelsen ved-