Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

Forfatter: Forchhammer

År: 1861

Serie: Tidsskrift for Landoekonomi

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 19

Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi

Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
18 Tid, da Marsken endnU ikke existerede og Havet strakte sig ind til den vestlige Grcendse af det ældre Land. Denne ældre ft litræffe kan inde i Landet folges indtil heelt op imod N, hvor det hole Land fremtræder S. for Liimfjorden. Ulfborg Sande imellem Ringkjobing og Lemvig hore hertil. Den indre ostlige Marsk ligger i Almindelighed lidt lavere, end den vestlige yngre, hvorved Vandafledningen fra Marsken besværliggjores i hoi Grad. Dette ved forste Oie- kast besynderlige Forhold hidrører ikke fra en langsom og regel- mæssig Sænkning af Jordbunden, som unegtelig vilde for- klare dette Phænomen, men for hvilken der forresten ikke taler den mindste anden Kjeudsgjerning. Det bliver derimod for- anlediget derved, at der Under den ældre, østligere Marsk sindes en Række af Torvemoser, der undertiden strække sig længere imod D. end Marsken gaaer og da naturligviis ere »bedækkede af Marskjorden og vedblive at voxe. Der, hvor Marfkjorden har afsat sig paa Laguntorven, bliver denne ved Marsklægets Vægt langsomt sammentrykket og Marskens Overflade synker, altsaa af aldeles locale Aarsager. Den mere vestlig liggende Marsk hviler paa Strandsand, der ikke kan sammenpresses og Marskens Overflade holder sig der Uforandret. Vi ffnlle ikke her forsøge paa at forklare Marskens for- bausende og vedholdende Frugtbarhed, jeg haaber dertil at finde en anden Lejlighed; men fortsætte vor Vandring, hvor vl da komme op til den halv indesluttede Deel af Havet, som ligger imellem den ydre Oekjæde og Fastlandet. For Hertug- dømmet Slesvig er den det samme, hvad Ringkjobingfjord, Stadilfjord, NissUmfjord og de vestlige Bredder af Liimfjordcn, samt den hele, dermed umiddelbart i Forbindelse staaende Række Klitsoer ere for Jylland; fim med den Forskjel, at Forbindelsen med Nordsoen er for de slesvigske Vestsjorde saa let og aaben, at de ere fyldte med Saltvand, medens Landet ved de jydst'e Fjorde og Soer, formedelst deres langt mere indskrænkede For- bindelse med Havet er, paa faa Undtagelser nær, ferftt. I denne slesvigske, store Vestfjord finder Marskdannelsen ved-