Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

4 at dette ejendommelige Forhold kan blive klarere, vil jeg anmode Dem om at folge mig paa tre, fra O. til V. dragne Linier, hvoraf den nordligste ligger noget S. for Liimfjordens ostlige MUNding ved Hals, indtil Kysten af Vesterhavet i Thy; den anden fra Aar- huUs indtil Klitterne V. for Ningkjobing og den trebie fra Als langsmed Flensborgfjord over Tonder og Hoier til Sylt. Begynde vi altsaa ved Kattegattets Kyster i Mou Sogn, sydlig for Hals, da overskride vi en temmelig smal Stribe as nyere, tildeels som det synes af Havet opkastet Jord og komme snart til den store Lindenborgfle Vildmose, der regnes at være 1 Qvadratmiil stor, og er en senere Udfyldning af en gammel Fjord, hvis Overflade deels ved Landets Hævning, deels ved Torvedannelsen er bragt over Havets NUværende Stand. Den har gjennemlobet den Række af Forandringer, som vi kunne eftervise ved en stor Mængde af vore Fjorde, der forst have været fyldte med Saltvand, dernæst ved formindsket Forbmdelse med Havet igjennem Brakvand er qaaet over til Ferskvand, senere ere fyldte med (Sumpplanter, som i Tidens Lob ere forvandlede til Torv, og nu i dette Tilfælde danner den næst- ftorste Torvemose, vi have i hele Landet. Hist og her hæver en De, snart af RUllesteensformationen, snart af Kridtdannelsen, sig frem over Mosens Torveflade. Holde vi os nu i Nærheden af Lumfjorden, komme vi fra den ene Skrivekridtoe over paa den anden, medens Dalene, eller rettere sagt Sletterne imellem disse, i Almindelighed skarpt tegnede Oer, ere Kjærlandet, bestaaende sjeldnere af Torv, hyppigere derimod af en blaae Mergel af nyere Oprindelse. I en ældre Tid, da Liimsjorden ligesom nu var et Sand og nærede Saltvandsdyr, udgjorde disse Kjærsletter Dele af Fjorden hvori der levede Utallige Öfters og Hjertemuslinger, hvis Skaller paa mange Steder endnu forekomme i meget stor Mængde, og forvandle disse Leerlag til en kraftig Mergel. Gaae vi derimod noget sydligere, i en Afstand af et Par Miil, træffe vi vel lignende Kridtpartier, men de ere i Almindelighed dækkede med et meet eller mindre mægtigt Lag af gUUlt Rtlllesteensand, der kun forer faa Leer-