Lærebog i Varme

91 alle Luftarter kunne bringes over i Vædskeform, kunne for- tættes; for at faa en Luftart fortættet til Vædske kræves der enten en Afkøling eller en Trykforøgelse eller begge Dele i Forening. Det har vist sig, at en Luftart for at kunne blive for- tættet maa have en Temperatur, der er under en af Luft- artens Natur afhængig Temperatur, den saakaldte kritiske Temperatur (Andrews, 1869); saalænge Luftarten haren Temperatur, der er højere end denne, kan den ikke blive for- tættet, om der saa udøves nok saa store Tryk paa den; først naar Temperaturen er lavere end den kritiske Temperatur, kan Luftarten blive til Vædske, og jo koldere den da er, desto mindre Tryk hører der til for at opnaa Fortætningen. Kulsyrens kritiske Temperatur er 310, saa at Kulsyre maa have en Temperatur, der er lavere end 31 °, naar den skal kunne blive til Vædske. Ved 0° kan Kulsyren fortættes til Vædske ved ca. 38 Atmosfærers Tryk; har man nu saadan flydende Kulsyre, og man da opvarmer den samtidig med, at man forøger Trykket i passende Forhold, saa at Kulsyren stadig holder sig som Vædske, saa indtræder der ved 310 det mærkelige, atVædsken pludselig gaar over i Luftform og ikke lader sig holde som Vædske, selv ved de største Tryk. Aarsagen til, at man i lange Tider ikke kunde bringe en Del Luftarter, f. Eks. Ilt og Brint, over i Vædskeform og derfor ansaa dem for permanente, var den, at man ikke ved Forsøgene paa at fortætte dem havde afkølet dem ned under deres respektive kritiske Temperaturer, hvilke for disse Luft- arter ligge meget lavt. Vi skulle nu nævne nogle af de Fremgangsmaader, hvor- ved Luftarters Fortætning blev fremkaldt, ved saavel Afkøling som Trykforøgelse. Davy og Faraday anvende et stærk Glasrør af den i Fig. 51 viste Form; Røret tilsmeltes efterat man liar bragt et Stof ind, hvoraf man kan ud- vikle den Luftart, hvis Fortæt- ningtilsigtes. Dette Stof bringes over i den ene Ende af Røret, Fig. 51. ved A, medens Rørets anden Ende,