Lærebog i Varme

92 B, anbringes i koldt Vand eller en Kuldeblanding; opvarmes saa A, vil Luftarten blive udviklet, men da den ikke kan undvige, vokser Trykket, og dette kan da blive saa stort, at Luftarten fortættes til Vædske i B. Ammoniak, Klor o. s. v. fortættedes paa denne Maade. Natterer fortættede Kulsyre vad at pumpe denne ind i en lukket Jærnbeholder, der var omgivet af stødt Is; som ovenfor nævnt fortættedes Kulsyren ved et Tryk af ca. 38 At- mosfærer, og højere kunde Trykket altsaa ikke drives ved den Temperatur. Aabnede man derpaa en Hane paa Beholderen, saaledes at Rummet kom i Forbindelse med den ydre Luft, vil den stærke Frykformindskelse bringe Kulsyrevædsken til at fordampe hurtig; men ved denne Fordampning afkøles den, og man ser Temperaturen falde til 4- 79% saa at denne maa anses for at være Kulsyrevædskens Kogepunkt ved normalt Lufttryk; men en Del af Kulsyren er ved denne Afkøling bleven fast (Kulsyresne), og Forsøg vise, at denne faste Kulsyre bliver flydende ved -4-58°, saa at vi her have et Eksempel paa, at Kogepunktet ligger under Smeltepunktet. Fast Kulsyre kan holde sig længe; den Varme, den mod- tager fra Omgivelserne, anvendes til dens Fordampning. En endnu stærkere Afkøling kan man naa ved at opløse den faste Kulsyre i Æther (-4-90°); bortpumper man Dampene fra denne Blanding, kan man naa ned til en Temperatur af 4- 110°; Faraday har ved denne Tem- peratur fortættet Ammoniak, Klor o. s. v. ved normalt Lufttryk. I 1877 blev Ilt fortættet ved sam- tidige Forsøg af C a i 11 e t e t og P i c t e t. Cailletet’s Apparat bestod af en stærk Jærnbeholder, der var lukket med en Møtrik, hvori der var befæstet et stærkt Glasrør, som var snævert paa den øverste, lukkede Del, men videre forneden, hvor Røret var aabent. Røret var ved Forsøgets Begyndelse fyldt med Ilt og nedsat i Kviksølv, som fandtes i Jærnbeholderen og var Fig. 52.