Lærebog i Varme

94 anden Ende er i Forbindelse med et Manometer. Da Ilten ikke kan undvige, vil dens Tryk stadig vokse, efterhaanden som Iltudviklingen gaar for sig. Ilten afkøles paa følgende Maade: M er omgivet af et andet Kobberrør, H, hvori der er flydende Kulsyre; Dampene herfra bortpumpes igennem Røret a og blive igen sammentrykkede ved Hjælp af den dobbelt- virkende Suge- og Trykpumpe EF; de sammentrykkede Kul- syredampe træde ind i Røret K, hvor de afkøles, saa at de fortættes til Kulsyrevædske, og denne træder atter over i H igennem Røret k. Afkølingen af Kulsyren i Røret K sker paa en lignende Maade som Iltens Afkøling i M, men ved Hjælp af Svovlsyrling; de herved virkende Puihper ere AB, og Svovlsyrlingens Afkøling i D sker ved Hjælp af koldt Vand; igennem Røret d træder Svovlsyrlingvædsken ind i det K omgivende Rør C. I dette Rør fandtes Tempera- turen at være ca. 4- 70% hvorimod den i Røret H var nede ved ca. 130°. Det viste sig da, at Ilten blev fortættet til Vædske ved et Tryk af ca. 450 Atmosfærer; aabnede man saa for en Hane paa Røret Æf, strømmede der flydende Ilt ud, men den fordampede naturligvis hurtig. Med samme Apparat fortættedes ogsaa Brint, men ved et noget større Tryk. VIL Varme og Arbejde. 84. En Analogi imellem Varme og Lys er alt paavist under Fremstillingen af Straalevarmen; Lyset bestaar af Æther- svingninger, og det samme maa derfor ogsaa være Tilfældet med Straalevarmen; denne er altsaa en Bevægelse, og jo livligere Bevægelsen er, desto stærkere er Straalevarmen. Men naar Straalevarmen er en Bevægelse, saa maa al anden Varme ogsaa være det, og vi skulle nu i Korthed se, hvorledes man opfatter denne Sag. Ethvert Legeme bestaar af Molekyler eller Smaadele, ad- skilte ved Mellemrum; Molekylerne bestaa igen af Atomer. Vi