Lærebog i Varme

96 Stød, men derimod ved den sidste. — Naar Luft sammentrykkes, medgaar der dertil et Arbejde, og der sker en Varmeudvikling; naar man altsaa ved Hjælp af en Blæsebælg puster Luft hen paa en Thermometerbeholder, vil Thermometret vise, at Tem- peraturen stiger. Dersom man derimod ved en Hane aabner for en Beholder, hvori der er sammenpresset Luft, saa at Luften strømmer ud deraf, vil et Thermometer, der udsættes for Luftstrømmen, falde, thi nu maa Luften selv udføre et Ar- bejde ved at overvinde Atmosfærens Tryk, og derved afkøles den. Disse Forhold har man benyttet i en Art Kuldemaskiner, de saakaldte Luftudvidelsesmaskiner; Principet herfor er følgende: man sammentrykker en vis Mængde Luft, og denne opvarmes derved f. Eks. fra 8° til 26°; den udviklede Varme- mængde bortføres ved Svalevand, saa at den sammentrykkede Luft atter faar 8°’s Temperatur; naar man derpaa lader den udvide sig til sit tidligere Rumfang, vil Temperaturen synke omtrent ligesaa mange Grader, som den før steg; Luften afkøles altsaa til -j- 10°. — I det pneumatiske Fyrtøj frembringes der ved stærk Sammentrykning af Luften i et cylindrisk Rør saa megen Varme, at et Stykke Fyrsvamp kommer i Glød. — Stjærneskud og Ildkugler opstaa, naar Meteoriter trænge ind i vor Atmosfære og ved dennes Modstand opvarmes saa stærkt, at de gløde. De lier nævnte Eksempler omhandle kun de tre Former for Energi: levende* Kraft, mekanisk Arbejde og Varme; men Loven gælder for alle Naturfænomener, saaledes ogsaa i Elek- tricitetslæren. Naar man drejer Skiven i en virksom Elektriser- maskine rundt, udvikles der ved Gnidningen baade Varme og Elektricitet; men er Maskinen uvirksom, vil der kun blive frembragt Varme, og Arbejdet, som kræves til Skivens Om- drejning vil da ogsaa være mindre, end naar Maskinen er virk- som. — Naar en elektrisk Strøm ledes igennem et sønderdele- ligt Stof, bliver Strømmen svagere, end naar et saadant Stof, alt andet lige, ikke fandtes i Ledningen; Strømmen har nemlig da et kemisk Arbejde at overvinde; de derved udskilte Stoffer fremkalde en Modstrøm (den galvaniske Polarisation), som svækker Strømmen. — Naar en elektrisk Strøm sætter et elektromagnetisk Rotationsapparat i Bevægelse, bliver Strøm-