Lærebog i Varme

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1888

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

UDK: 536 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 134 Forrige Næste
I. Temperatur og Rumfang. 1. temperatur. Varmen er en Naturvirksomhed, som ytrer sig hos alle Legemer. Ved Følelsen afgøre vi, om et Legeme er hedt, varmt, koldt o. s. v., men vi kunne ikke med nogen synderlig Nøjagtighed paa denne Maade bestemme Legemets Varmetilstand. En Vædske, der er kold, naar vi tage den i Munden, kan være varm, naar vi stikke Haanden ned i den; tager man en varm Jærnstang i den ene Haand og en ligesaa varm Træstang i den anden Haand, forekommer Jærnstangen os varmest, hvilket hidrører fra, at der ledes langt mere Varme over i Haanden fra Jærnstangen end fra Træstangen, da Jærn er en god, men Træ en slet Varme- leder; havde de to Stænger derimod været meget kolde, vilde Jærnstangen have forekommet os koldest, fordi den let bortleder Haandens Varme, hvad Træ kun gør i meget ringe Grad. — Har man stukket den højre Haand i varmt Vand, den venstre i koldt Vand, og saa stikker begge Hænder i lun- kent Vand, synes dette os koldt ved den højre Haand, varmt ved den venstre Haand, og først efter nogen Tids Forløb synes det os lige varmt ved begge Hænder. Et Legemes Varmetilstand er bestemt ved dets Varme- grad eller Temperatur. Naar to Legemer, A og B, ere i Berøring med hinanden, og det viser sig, at der gaar Varme fra A til B, sige vi, at A har en højere Temperatur end B, B en lavere Temperatur end A. Naar Varmestrømningen ikke mere finder Sted, sige vi, at Legemerne have samme Temperatur. 1