Lærebog i Varme

105 muret, for at Varmetabet skal blive saa lille som muligt. Ild- stedet kan findes under Kedlen, men findes ofte indvendig forneden i Cylinderens ene Ende; fra Ildstedet fører der da Jærnrør, de saakaldte Ildkanaler, igennem Cylinderens nederste Halvdel, tilsidst udmundende i Skorstenen. Herved vil man opnaa, at det i Kedlen værende Vand opvarmes direkte paa saa stor en Flade (Ildpaavirkningsfladen) som mulig, hvorved man jo faar størst Nytte af Varmen; For- brændingsprodukterne ledes fra Ildstedet igennem Ildkanalerne ud i Skorstenen, og naar man skal have den fulde Nytte af Varmen, maa Forbrændingsprodukterne, naar de forlade Kedlen, ikke have en højere Temperatur end Vandet. I Virkeligheden er Temperaturen dog en Del højere, hvad den ogsaa bør være, for at Trækket igennem Skorstenen kan blive tilstrækkelig stort. Ildstedet bestaar af to Dele: det øvre, Ildrummet, og det nedre, Askefaldet; disse to Rum ere adskilte ved Risten, der dannes af Riststænger. Den aabne Del af Risten er, naar der brændes Kul, mindst x/4 af Ristens Areal, og naar der brændes Brænde, mindst l/&. Luften kommer op igennem Risten fra Askefaldet, og den Hastighed, hvormed Risten passeres, varierer i Reglen imellem 1 og 2 Meter, saa at man kan beregne den Luftmængde, der i en vis Tid passerer Risten. Denne Luft bestaar jo væsentlig af Ilt og Kvælstof, og af dens Vægt udgør Ilten omtrent 2/g. Kun Ilten an- vendes til Forbrændingen, og 1 Kgm. Kulstof forener sig ved Forbrændingen med 22/3 Kgm. Ilt til Kulsyre; der skal altsaa tilføres ca. 12 Kgm. atm. Luft til Forbrænding af 1 Kgm. Kul. Røgen fra 1 Kgm. Kul vil derfor veje 13 Kgm., hvis kun den til Forbrændingen fornødne Luftmængde var tilført. Disse 13 Kgm. Røg indeholde, naar de forlade Ildstedet, den ved Forbræn- dingen udviklede Varme, som — naar det er det bedste Sten- kul — udgjor ca. 7000 Varmeenheder; da nu Røgens Varme- fylde er ca. 1/4, saa tinder man Temperaturen x, med hvilken Røgen forlader Ildstedet, af Ligningen 13 . ■] • x =■ 7000, og man faar x — ca. 2150 °.