Lærebog i Varme

104 pct Varmeenheder. Er nu Jærncylinderens Vægt P Kgm., Stenblokkens P}, den lodrette Højde, hvortil Jærncylinderen blev løftet, H Meter, Tilbageslagets Højde H2, og den Højde, hvortil fetenblokken blev løftet, , saa er det Arbejde, der er medgaaet til Varmeudviklingen, lig PH — — PH., = P(H-H2)~Pl hx. Man faar altsaa for Varmens mekaniske Ækvivalent P(H~H2) — P --------~------—- Kilogrammeter. Ved Forsøgene var p = 3 Kgm, P == 350 Kgm. og Px = 941 Kgm. Hirn har dernæst benyttet Varmens Omsætning til Arbejde for at beregne Varmens mekaniske Ækvivalent; Undersøgelsen skete med en Dampmaskine. Han beregnede den Varme- mængde, som findes i Dampen, der driver Stemplet fremad, og den Varmemængde, som optages af Vandet i Fortætteren; Forskellen imellem disse er den Varmemængde, som er med- gaaet til det af Maskinen udførte Arbejde, hvilket Arbejde blev beregnet. Ved disse Forsøg fandt Hirn som Middeltal 413 Kilogrammeter, et Resultat, som — naar henses til de mange Fejlkilder — er særdeles godt stemmende med det ad andre Veje fundne. VIII. Maskiner, der bero paa Varmens Arbejdsværdi. 88. En Dampmaskine bestaar af to Hoveddele: Damp- kedlen, hvori den Damp udvikles, hvis Arbejdsværdi man vil udnytte, og den egentlige Maskine eller Dampværket, hvor Dampenes Arbejdsværdi bliver udnyttet. — Vi ville i det følgende kortelig beskrive Hovedindretningen af den nu i Reglen brugte Dampmaskine (James Watt). 89. Dampkedlen er en lukket Kedel, dannet af sammennittede JærnpJader og i Reglen formet som en vandret liggende Cylinder; hvor det lader sig gøre, bør den være ind-