Lærebog i Varme

112 Forsøg have vist, at der for hver Hestekraft maa være en Ildpaavirkningsflade af 6 å 12 Kvadratfod, og at der for hver Hestekraft bruges c. 40 få Vand i Timen. Kulforbruget varierer imellem 6 og 10 Kul pr. Time for hver Hestekraft, alt efter Maskinens Art, Godhed og Størrelse. 92. Varmluftmaskiner eller kaloriske Maskiner. I disse Maskiner er det varm Luft, som er den bevægende Kraft, i Stedet for Damp; opvarmes en Luftmasse til c. 300°, faar den omtrent en dobbelt saa stor Spænding som ved al- mindelig Temperatur, og kan da drive et Stempel fremad i en aaben Cylinder; lader man saa den varme Luft strømme ud, naar Stemplet har naaet sin yderste Stilling, bliver Spæn- dingen lig 1 Atmosfære, og Stemplet vil blive ført tilbage af Svinghjulet. Der slippes saa igen varm Luft ind, o. s. fr. Dette er Principet i Ericsons Maskine, som senere er ble ven modificeret af Andre, bl. a. saaledes, at der stadig anvendes den samme Luftmasse, som skiftevis opvarmes og afkøles (lukkede Maskiner). I den lille Industri ere disse saavelsom de følgende Maskiner ganske praktiske. Gaskraftmaskiner eller Gasmotorer. I disse Ma- skiner frembringes Stemplets Bevægelse ved Eksplosion af en Blanding af Gas og atmosfærisk Luft (1 Del Gas, 9 Dele atm. Luft). Eksplosionen kan enten frembringes ved Hjælp af en elektrisk Gnist fra et Ruhmkorffs Induktionsapparat (Lenoir’s Maskine) eller — som nu altid — ved Hjælp af et stadig brændende Gasblus, som ved Maskinens Bevægelse antænder en Gasblanding i de rette Øjeblikke (»Ottos nye Gasmotor«, Langyes’ og Bishop’s Motorer). I Petroleumsmotorer benyttes som Drivkraft den Varme, der udvikles ved Forbrænding af en Blanding af Luft ög fint fordelt Petroleum (Brayton’s Motor).