Lærebog i Varme

Skal man nu finde en anden Vædskes Udvidelseskoefficient, gaar man frem paa samme Maade og faar altsaa en lignende Ligning, der tjener til at finde a. Apparatet vil ogsaa, som det let ses, kunne anvendes som Thermometer, hvorfra Navnet hidrører; naar nemlig Stør- relserne a og ß en Gang ere bestemte, kan man benytte Lig- ningen til at finde Størrelsen t, idet Forsøget altsaa bestaar i at bestemme Vægten af det Kviksølv, som løber ud, naar Apparatet fra at være underkastet Temperaturen 0° bringes hen i det Rum, hvis Temperatur man vil finde. Faste Legemers Rumudvidelse kan bestemmes ved den her nævnte Fremgangsmaade, idet Vægtthermometret forfærdiges af det Stof, hvis Udvidelse man vil finde (jfr. Slutningen af 7). 11. Vand viser et særligt Forhold, idet det har sit mindste Rumfang og altsaa sin største Vægtfylde ved 4°; Vand ved 4° vil derfor udvide sig, ligesaa vel naar det afkøles, som naar det opvarmes. Man kan undersøge dette paa følgende Maade: et lukket, cylindrisk Kar (Fig. 10), der er fyldt med Vand ved en halv Snes Grader, og i hvilket der er indsat 4 Thermometre (1, 2, 3, 4) i forskellig Højde, Fig. 10. langsomst, 4 hurtigst. 4°, bliver det i nogen naaet de 40 o. s. v.; hænges ud i kold Luft. Vandet vil da blive afkølet udefra paa alle Sider, og da Vanddelene ved en saadan Af- køling faa en større Vægtfylde, vil del- ude ved Karvæggen gaa en Strøm af koldere Vand nedefter, medens de endnu ikke afkølede Vanddele søge tilvejrs; deraf følger, at de øverste Thermo- metre ville vise en højere Temperatur end de nederste, idet altsaa 1 afkøles Men naar 4 har naaet en Temperatur af Tid staaende herved; lidt senere har 3 sidst naar 1 denne Temperatur. Der- efter afkøles 1 hurtigere end 2, denne atter hurtigere end 3 o. s. v., saa at det er aabenbart, at der nu er kommen en Strøm i Gang, hvorved de koldeste Vanddele søge tilvejrs, og Vanddelene maa altsaa ved Afkøling være bievne lettere. Den Temperatur paa meget nær 4°, da der ingen Strømninger