Lærebog i Varme

19 fra Beholderen ud til Kviksølvdraaben. Derefter anbringes Apparatet i varmere Omgivelser, f. Eks. Dampe fra kogende Vand, og man ser, at Draaben flytter sig ud i Røret, f. Eks. til den /»’de Delingsstreg; Luftens Rumfang ved den Tempe- ratur t°, hvortil den nu er opvarmet, er da naar der intet Hensyn tages til Glassets Udvidelse, og man har altsaa Fo +Pvo = (Fo + wvo) (1 -i- «0, af hvilken Ligning a findes. Det er her forudsat, at Lufttrykket ikke har forandret sig under Forsøget; dersom det derimod har forandret sig, f. Eks. saaledes at det var H, da Rumfanget ved 0° blev aflæst, og//15 da Rumfanget ved t° blev aflæst, saa har man til Bestem- melse af « Ligningen (jfr. 12 (2)) + pV^H(V. + nv0)(l±at). Vilde man tage Hensyn til Glassets Udvidelse, vilde Ligningen være Wo +PVO) (1 + ßt) = H (Vo + nv0) (1 + at), hvor ß er Glassets Rum-Udvidelseskoefficient. 14. En anden Fremgangsmaade (Rudberg, Regnault, Magnus, Jolly o. fl.) er i Principet følgende: Man benytter et Apparatsom det, der er afbildet ihosstaaende Figur; det bestaar af to lodrette, med hin- anden forbundne Rør, hvoraf det ene er aabent, det andet lukket og udblæst til en Beholder /); forneden paa Apparatet er der et med en Hane M forsynet Udløbsrør. Man hælder nu Kviksølv ned i det lange Rør og afspærrer derved noget Luft i Apparatet; denne Luft maa være tørret iforvejen. Derpaa omgives B med en Blan- ding af Is og Vand, hvorved den antager Temperaturen 0°; Luften i B trækker sig P. „ ° r 11. sammen, og Kviksølvsøjlen, der afspærrer den, forskydes derved noget, saa at den f. Eks. stiller sig ved ® og bLuftmassen er da underkastet et Tryk, som er be- stemt ved en Kviksølvsøjle H — h, hvor H er Barometer- standen, og h den lodrette Afstand imellem a og b. Derpaa borttages Blandingen af Is og Vand og ombyttes med varmere 2*