Lærebog i Varme

22 saaledes at Beholderens Rør gaar lidt ned i Kviksølvet; Beholderen omgives foroven med stødt Is, og med en lille Tang bryder man Rørspidsen af. Luften i Beholderen vil da trække sig sammen, og der vil træde noget Kviksølv op deri; naar dette er sket, skydes der en lille Ske med Voks hen til Rørmundingen, som derved lukkes med lidt Voks. Efterat man har maalt Barometerstanden Hx og det Stykke h, som Kvik- sølvet i Beholderen staar højere end Kviksølvet i Skaalen, udtages Beholderen af Stativet, og Vægten Px af det Kvik- sølv, som var trængt ind, bestemmes. Den Luft, som er i Beholderen, har altsaa ved 0° og et p___________________p Tryk af H { — h Rumfanget - d ~~, hvor d er Kviksølvets Vægt- fylde ved 0°, og den har ved t° og et Tryk af H Rumfanget man har altsaa (jfr. 12 (2)) P P—P H’ —(^1—(1 + «0- Vil man tage Hensyn til Beholderens Rumforandring, faar man H * (1 4- ßt) = (ff, (1 + a t), naar ß er Glassets Rum-Udvidelseskoefficient. 16. Luftthermometret. Det i 14 først omtalte og i i ig. 11 afbildede Apparat kan bruges som Luftthermometer, idet man — efterat have bestemt Trykket, som den ved a af- spærrede Luftmasse ved 0° er underkastet — fører Beholde- ren hen i det Rum, hvis Temperatur man vil maale, og saa ved Paagydning (eller Udtapning) af Kviksølv atter bringer Kviksølvet til at staa ved Mærket a i den lukkede Gren. Man faar da en Ligning af den angivne Form, hvilken Ligning nu, da a er bekendt, tjener til Bestemmelse af Temperaturen t. I Stedet for at forandre Mængden af det i Apparatet inde- holdte Kviksølv, kan man ogsaa indrette sig paa den Maade, at Kviksølvmængden bliver uforandret; Apparatet omdannes da saaledes, at de to lodrette Grene, den lukkede med Be- holderen og den aabne, ere forbundne forneden ved et langt Kautschukrør, og Apparatet befæstes til en lodret Bjælke; paa denne Bjælke er der en Maalestok, hvis Udgangspunkt er ved a, og det søgte Tryk findes da ved at flytte den aabne Gren, der er an-