Lærebog i Varme

34 Jærns Varmefylde er , og dette vil altsaa sige, at der skal I Varmeenhed til for at opvarme 1 Kgm. Jærn 1 Grad. Er et Legemes Varmefylde c, skal der for at opvarme p Kgm. af Legemet fra t° til T° anvendes p c (T— ty Varme- enheder. Naar omvendt p Kgm. af Legemet afkøles fra til tQ, mister det ligesaa megen Varme. Legemernes Varmefylder bestemmes ved Issmeltnings- og ved Blandingsmetoden. De Apparater, ved hvilke man maaler Varmemængder, og som altsaa skulle anvendes her, kaldes Kalorimetre. 29. Issmeltningsmetoden. Denne bestaar egentlig af 2 Metoder; den første grunder sig paa, at der til Smelt- ning af 1 Kgm. Is kræves en bestemt Varmemængde, nemlig 80 Varmeenheder; den anden Metode grunder sig paa den Sammentrækning, der finder Sted, naar Is smelter, idet 1 Gram Is ved 0° indtager et Rum af 1,09 Kubikcentimeter, men 1 Gram Vand ved 0 0 meget nær 1 Kubikcentimeter. a. Det Kalorimeter, som anvendes i det første Tilfælde, er i sin simpleste Form en Isblok, i hvis Overside der er dannet et Hul, som er tørret godt. Det Legeme, hvis ubekendte Varmefylde c vi ville finde, opvarmes først til en bestemt Tem- peratur T° (i Reglen 100°), bringes derpaa hurtig ned i Hullet i Isblokken, og der lægges en Isplade over. Legemets Tem- peratur vil da synke til 0°, og samtidig vil der smelte noget Is ved den Varme, som Legemet mister. Er Legemets Vægt P Kgm., og er der smeltet p Kgm. Is, har man Pc (T—ty =p . 80, hvoraf c findes. Vægten p findes ved at veje en tør Svamp, derpaa lade den opsuge det Vand, som er fremkommet i Hullet, og atter veje den; Vægtforøgelsen er da lig p. Da Isen er porøs, vil en Del af Vandet undvige i Isens Porer, og Metoden er derfor ikke meget nøjagtig. b. I det andet Tilfælde anvendes Bunsen’s Iskalori- meter (Fig. 22). Dette bestaar af en større Glasbeholder C, som fortsættes i et bøjet Rør, hvis sidste vandrette Del er et kalibreret og inddelt Haarrør, hvis Tværsnit er bestemt iforvejen. I C er der indsat et Reagensglas T, og C er for-