Lærebog i Varme

35 Fig. 22. oven fyldt helt med Vand, som ved M hviler paa Kviksølv, der herfra naar op i Rørets vandrette Del. Dette Apparat anbringes først i nogen Tid i smeltende Sne eller Is; ved Hjælp af en Strøm af kold Vinaand afkøles T indvendig, saa at noget af Vandet i C fryser til en Isskorpe om Røret; i T hældes derpaa lidt Vand, og Apparatet for- bliver nu staaende, indtil Temperatur- forholdene ere bievne konstante, hvilket viser sig derved, at Kviksølvoverfladen i Haarrøret staar stille. Derpaa benyttes Apparatet til Forsøget, og dette bestaar deri, at lidt af det Legeme, hvis Varmefylde man vil finde, først opvarmes til en vis Temperatur (100°) og derpaa bringes hurtig ned i Reagens- glasset T; her meddeler det sin Varme til Vandet i T, og naar dette Vands Temperatur ikke overstiger 4°, vil det varmeste Vand altid være nede ved Bunden; Vandet i T afgiver den modtagne Varme til Isen udenom, saa at noget deraf smelter, der sker en Sammentrækning, og man ser, at Kviksølv- overfladen gaar tilbage i Røret. Det vil let ses, at man af denne Flytning kan beregne Legemets Varmefylde. 30. Blandingsmetoden. Hertil anvendes et Vand- kalorimeter, der bestaar af et blankt Metalkar, som ved Traade er ophængt i et større blankt Metalkar; derved har man indskrænket en eventuel Varmeudstraaling til det mindst mulige. I det inderste Kar er der Vand, og i dette befinder sig en Omrører og et Thermometer. Det Legeme, hvis Varmefylde c skal findes, opvarmes nu først til en vis Temperatur T° (i Reglen 100°) og bringes derpaa hurtig ned i Kalorimetret; dettes Temperatur, som vi ville kalde t°, stiger da og vedbliver hermed, indtil Legemet og Vandet har faaet samme Temperatur, Blandingstempera- turen tx. Naar Legemets Vægt er P, har Legemet mistet Varmemængden Pc (T—tx~), og er Vægten af Vandet i Kalorimetret p, har Vandet modtaget p (tx —f) Varmeenheder; man har da til Bestemmelsen af c: 3*