Lærebog i Varme

36 hvis der intet Hensyn tages til Varmetabene. Men der med- gaar Varme til at opvarme Kalorimetret (Vægt pt , Varme- fylde Cj), Thermometret (Vægt2)2, Varmefylde c2) og Omrøreren (Vægt jö3, Varmefylde c3), og da disse 3 Legemer ere bievne opvarmede ligesom Vandet, saa bliver Ligningen, der tjener til Bestemmelsen af c, nøjagtigere ^l)==(p+jp1c1 +?2c2 +P3c3)(tl — t). Sættes nu px Cj -j- p2 c2 p3 c3 = v, faar man Pc^T-t^^p + v) (t.-f), og vi se altsaa, at en Vandmasse af Vægten p 4- v kan træde i Stedet for Kalorimetret med Vand, Thermometer og Omrører. Størrelsen v kaldes Vandværdien, og herved forstaas altsaa den Vægt Vand, som af en vis Varmemængde opvarmes ligesaa mange Grader som det tomme Kalorimeter, Thermometret og Omrøreren tilsammen. Vandværdien kan beregnes af ovenstaaende Udtryk for v, men den findes langt lettere ved et Forsøg, idet man hælder varmt Vand, f. Eks. af Vægt p, ned i det tomme Kalorimeter med Thermometer og Omrører og iagttager Vandets Temperatur- formindskelse og Kalorimetrets Temperaturforøgelse n° ; For- holdene ere da de samme, som hvis man havde blandet to Vandmasser med Vægtene p og v sammen, og man har til Bestemmelsen af v Ligningen p m = v n. Endnu maa der ved nøjagtige Forsøg tages Hensyn til det Varmetab, der finder Sted til Omgivelserne, naar Kalorimetret er varmere end disse, eller Varmetilførselen, hvis Kalorimetret er koldere end Omgivelserne. Dersom man kan indrette sig saaledes, at Kalorimetrets Begyndelsestemperatur meget nær er ligesaa meget lavere end Omgivelsernes Temperatur, som Blandingstemperaturen ligger over denne, saa ved man, at Kalorimetret modtager fra Omgivelserne omtrent ligesaa megen Varme, som det senere afgiver, og dermed er Sagen færdig. Men er dette ikke Tilfældet, kan man gaa frem paa føl- gende Maade. Vi antage, at Kalorimetret under Forsøget er varmere end Omgivelserne, og da er den iagttagne Blandings- temperatur for lav til at kunne passe i ovenstaaende Regning. Varmetabet tages med i Regning saaledes: Efterat Legemet /