Lærebog i Varme

37 er bragt ned i Kalorimetret, iagttager man Temperaturen med smaa Mellemrum, f. Eks. hvert 20de Sekund, medens Kalori- metret opvarmes; de iagttagne Temperaturer være t0, . . .tn, idet t0 er Begyndelses-, tn Blandingstemperaturen. Varme- tabene i disse forskellige Tidsrum ere meget nær proportionale med Differensen imellem Kalorimetrets og Omgivelsernes Tem- peratur (8), idet vi som Kalorimetrets Temperatur tage Middel- tallet af Begyndelses- og Endetemperaturen i det paagældende Tidsrum; de Tillæg, som Kalorimetrets Blandingstemperatur bør have for at kunne passe i Regningen, kunne altsaa sættes lig s), — •••• '2 / ' 2 ' ' 2 ’ eller ialt A (21 — n 8), hvor St betegner Summen af de iagttagne Temperaturer, idet der dog af den første og den sidste kun tages den halve Værdi. — Konstanten A bestemmes ved foreløbige Forsøg: Kalorimetret med det Vand, som det indeholder under Forsøget, stilles hen ved en vis Temperatur V, der er højere end Luf- tens Temperatur d, og efter 20 Sekunders Forløb iagttages Kalorimetrets Temperatur paany; er denne t“, har man hvoraf A findes. Hvis det Legeme, hvis Varmefylde man vil bestemme, angribes — f. Eks. opløses — af Vand, kan man enten inde- slutte det i en Beholder, der ikke angribes af Vandet, og saa tage denne Beholder med i Regning; eller man kan i Kalori- metret i Stedet for Vand have en anden Vædske, hvis Varme- fylde er bekendt, og som ikke angriber Legemet. Vædskerne indesluttes ved Varmefyldebestemmelserne i en Beholder, hvis de ikke ere af den Beskaffenhed, at de ikke blande sig med Vand. Bestemmelsen af Luftarternes Varmefylde vil blive nærmere omtalt i 32 og 33. 31. Alle Legemers Varmefylder ere ægte Brøker med Undtagelse af Vands, som er 1, og Brints, som er 3,4. Jærns