Lærebog i Varme

38 Varmefylde er Kobbers Tlr, Blyets, Gulds og Kviksølvs Luftarterne have i det hele store Varmefylder. Jo mere tæt et Grundstof er, desto mindre er i det hele dets Varmefylde. Varmefylden vokser, som tidligere nævnt, noget med Tem- peraturen. Metallegeringer have en Varmefylde, der er bestemt ved Bestanddelenes Varmefylder og de Vægtforhold, i hvilke de indgaa i Legeringen. Er der i en Legering Vægtmængderne p}, p., ... af forskellige Metaller med de respektive Varme- fylder c15 c2 . saa er Legeringens Varmefylde c Pt Ci +ff2 + ... Px + P2 + ••• Et Legeme har større Varmefylde i flydende Tilstand end i fast. Isens Varmefylde er saaledes |. Dulong og Pétit’s Lov: For Metallernes Vedkommende er Produktet af Atomvægten og Varmefylden kon- stant og meget nær 6,4. Heraf følger, at der altid kræves den samme Mængde Varme til at opvarme 1 Atom af et saa- dant Grundstof 1 Grad. 32. Enhver Luftart har to forskellige Varmefylder, een for konstant Rumfang og een for konstant Tryk. Naar Luftens Tryk nemlig skal holdes konstant under Opvarmningen, maa Luften udvide sig og drive Hindringerne tilbage; den udfører derved et Arbejde, og der maa altsaa i saa Tilfælde medgaa en større Varmemængde, end hvis Rumfanget forbliver uforandret; Forholdet imellem de to Varmefylder kan vises at være lig 1,4 (33). Varmefylden ved konstant Tryk har Regnault bestemt paa følgende Maade (Fig. 23). Luften blev sammen- trykket i en stor Beholder, der var omgivet af Vand og saa- ledes blev holdt paa en konstant Temperatur; Luftens Tryk blev aflæst paa et Manometer. Fra denne Beholder førte et Rør, igennem hvilket Luften strømmede ud, naar en Hane B blev aabnet, og ved Hjælp af en i dette Rør indsat Skrue- ventil A, ved hvilken man kunde regulere Luftstrømmen, sørgede man for, at denne fandt Sted under konstant Tryk, 1