Lærebog i Varme

40 Luften ud igennem Røret e og med den Temperatur, som Kalorimetrets Vand i Øjeblikket har. Vandet i Kalorimetret holdes i stadig Bevægelse af en Omrører GG. Af Trykformindskelsen i Beholderen kunde Vægten af den Luft, som i en vis Tid forlader Beholderen, beregnes; den være P. Kaldes nu Kalorimetrets Begyndelses- og Slutnings- temperatur henholdsvis t og t} , har man til Bestemmelse af Varmefylden p4r-'-±^)=(p + f)((, -o, V. S hvor ligesom tidligere p er Vægten af Vandet i Kalorimetret, og v dettes Vandværdi. Paa denne Maade har man fundet, at den atmosfæriske Lufts Varmefylde ved konstant Tryk er 0,24, Brintens 3,4. Den atmosfæriske Lufts Varmefylde ved konstant Rumfang er altsaa 0,24:1,4 = 0,17. Ved at anbringe en Indsnævring paa Udstrømningsrøret e kan man forøge Luftens Tryk; det har derved vist sig, at Trykket ingen Indflydelse har paa Varmefylden. Forsøgene give som Resultat, at den Dulong og Pétit’ske Lov om Varmefylden ogsaa gælder for luftformige Grund- stoffer, men Produktet af Varmefylden (ved konstant Tryk) og Atomtallet er lig 3,4. Da Atomtallene staa i ligefremt Forhold til Vægtfylderne, kan Loven altsaa ogsaa udtrykkes saaledes: Produktet af et luftformigt Grundstofs Varmefylde og Vægtfylde er konstant. Heraf følger saa, at der til en vis Opvarmning af ligestore Rumfang af forskellige Luft- arter kræves den samme Varmemængde, naar blot Tryk og Temperatur er den samme. 33. Bestemmelse afForholdet imellem en Luft- arts Varmefylde ved konstant Tryk og Varmefylde ved konstant Rumfang. Mariottes Lov, som er udtrykt ved Ligningen pv = pvvx (hvor p og v, p} og vx ere sammenhørende Værdier af henholdsvis Tryk og Rumfang), gælder, naar Temperaturen er uforandret, altsaa efter at der har fundet en Temperaturudjævning Sted, thi ved Sammen- trykning af Luft sker der en Varmeudvikling, ved Fortynding af Luft en Afkøling. Naar man derimod bestemmer Tryk / i