Lærebog i Varme

43 stadig Varme til den omgivende Luft. — Stiller man sig op foran en varm Kakkelovn med Ansigtet imod denne, mærker man en kendelig Opvarmning i Ansigtet; men sættes en Skærm for, holder Varmefornemmelsen straks op, hvoraf man ser, at Varmen kom fra Ovnen til Ansigtet uden først at op- varme Luften, altsaa ved Straaling. a. Varmestraaling. 35. Straalevarmen kan forplante sig saavel igennem det tomme Rum som igennem forskellige Legemer, deriblandt Luften; Solens Varme gennemløber Himmelrummet som Straale- varme og trænger igennem Luften ned til Jordens Overflade. De Legemer, som lade Straalevarmen trænge igennem sig, siges at være diathermane; de Legemer, som stanse Varme- straalerne, ere athermane. De fleste diathermane Legemer ere dog for saa vidt tillige athermane, som de tilbageholde noget af Straalevarmen, som da bliver anvendt til at forhøje Legemets Temperatur. Disse Forhold ville blive undersøgte nærmere nedenfor. Det skal nu i det følgende paavises, at der er den nøjeste Overensstemmelse imellem Lys- og Varmestraaler. Over Straalernes Hastighed er der vel ingen Forsøg, saaledes som over Lysets Hastighed, men det er dog, naar den øvrige Identitet er godtgjort, naturligt at antage disse to Hastigheder for at være ens; vi vide jo ogsaa af Erfaringen, at Solstraalerne frembringe Varmevirkninger i samme Øjeblik, de frembringe Lysvirkninger. 36. Til Forsøg over Straalevarmen anvender man som Thermometer Differentialthermometret og navnlig Thermo- multiplikatoren. I Reglen overtrækkes det Sted paa Thermo- metret, hvor Bestraalingen skal finde Sted, med Kønrøg, hvorved Indsugningen af Straalevarme bliver saa stor som mulig. Ofte findes Thermosøjlen anbragt i Midten af et langt, firkantet, indvendig sværtet Metalrør eller i den inderste snævre Del af et kegleformigt Metalrør, der er indvendig sværtet; Metalrøret har i begge Tilfælde et Laag for Aabningen, og