Lærebog i Varme

54 ladei1 sig da godtgøre, at naar Temperaturoverskuddene over Omgivelserne paa to Punkter af en Stang ere Punkter have Afstanden x fra hinanden, saa t = T e T og t, og disse er, idet t, hvor a er Arealet af Stangens Tværsnit, p c Varmeledningskoefficienten, k en af Stangens Overflade- beskaffenhed afhængig Størrelse, og e Grundtallet for de natur- lige Logaritmer. Dersom nu x er Længden af det Stykke af Stangen, paa hvilket Vokset er smeltet, saa betyder Kassens og Omgivelsernes Temperatur, Voksets Smeltepunkt og Omgivelsernes gernes Overflader ere her nævnte Tilfælde ens, har man for dettes Omkreds, T Differensen imellem t Differensen imellem Temperatur; da Stæn- to af Stængerne i det t = Te heraf faar man og t = Te og altsaa c x2 Cx ~ x*’ o: Varmeledningskoefficienten staar i ligefremt Forhold til Kva- dratet paa Afstanden fra Kassen til det Sted, hvor Voksets Smeltning hører op. En anden Undersøgelsesmetode bestaar i, at det til Undersøgelse foreliggende Legeme tildannes som en prismatisk Stang (Fig. 29), paa hvis øverste Sideflade der i ligestore Afstande er udboret smaa Fordybninger, i hvilke der er Olie, hvori Beholderne paa en Række Thermometre anbringes. Stangen opvarmes i sin ene Ende (4), og en konstant Tem- peratur her frembringes lettest paa den Maade, at Stangens yderste Del er bøjet nedad og omgivet af Kviksølv, som ved en Lampe holdes paa en konstant Temperatur; en Skærm (S)