Lærebog i Varme

62 Pc\ (T-T) + PS+ Pc2 (p + v) Af denne Ligning findes S, naar c, og c2 ere bekendte. Men kendes c, og c2 ikke, kan man anstille Forsøget to Gange til med andre Temperaturer; man faar da ialt 3 Ligninger af ovennævnte Form, og heraf kunne S, c, og c2 findes. Dersom Legemet er flydende under almindelige Forhold, afkøler man det til en Temperatur, der er lavere end Smelte- punktet; Legemet er derved kommen over i fast Form og bringes saaledes ned i Kalorimetret. Dette bliver nu afkølet, og den Varme, det mister, forbruges til Opvarming af Legemet i fast Form, til dets Smeltning og til dets Opvarming i flydende Tilstand. Regningen er iøvrigt som ovenfor. Metoden forudsætter, at Legemet ikke, hverken i fast eller flydende Tilstand, angribes af Vandet. Angriber Vandet Legemet, maa dette være indesluttet i en Metalbeholder, som ikke angribes af Vandet, og som maa tages med i Regning. Is har større Smeltningsvarme end noget andet Legeme; Zinks Smeltningsvarme er ca. 28, Blyets ca. 5 Varmeenheder. — Naar Vand fryser, gaar dette forholdsvis langsomt fremad, thi den ved Frysningen udviklede store Varmemængde skal først bortledes. Nogle Legemer, f. Eks. Voks, Glas, Smør, Smedejærn, gaa ved Opvarmning gradvis over til den flydende Tilstand, idet de blive bløde og det desto mere, jo nærmere de komme til den egentlige Smeltning. Derfor kan man ælte Smør og Voks, sammensveise Smedejærnsstykker og blæse Glas. Varme- bindingen begynder for saadanne Legemers Vedkommende tid- ligere end ved den egentlige Smeltning. Andre Legemer, f. Eks. Is, Stearin, Svovl, Støbejærn, smelte derimod uden først at blive bløde. 52. Rumfanget under Smeltningen. De fleste Legemer udvide sig ved Smeltningen (trække sig sammen ved Størkningen), men der gives herfra en Del Undtagelser. Til Indtagelserne hører Is, idet 1 Kubikfod Is ved Smeltning bliver til ca. 0,92 Kfd. Vand; Isens Vægtfylde er 0,ø2, hvorfor det flyder ovenpaa Vandet, hvilket spiller en stor Rolle i Na- turen, idet Søers Bundfrysning derved forhindres. At Vand ud-