Lærebog i Varme

61 ved 0°; Isen er smeltet og har dertil forbrugt den Varme- mængde, som Vandet har mistet, hvilken Varmemængde er 80 Varmeenheder. Medens et Legeme størkner — hvilket jo sker, naar det er afkølet til Smeltepunktet, og der yderligere berøves det Varme — vil Temperaturen holde sig uforandret, og først synke, naar hele Massen er størknet. Heraf lærer man, at der udvikles Varme ved Størkningen; det er den ved Smeltningen ubundne« Varme, som nu bliver »fri« og hindrer Thermometret i at synke. Det er ogsaa let at vise, at der ved Frysning af 1 Kgm. Vand udvikles 80 Varmeenheder. Lad os antage, at vi paa den i 49 nævnte Maade afkøle 8 Kgm. Vand til f. Eks. 4- 15°; derpaa rystes det, noget Vand fryser, og Temperaturen stiger til 0°. Til at opvarme 8 Kgm. Vand fra-4- 15 ° til 0°, kræves der 8.15 = 120 Varmeenheder, og denne Varmemængde maa være udviklet ved Vandets Frysning; der er frosset P/2 Kgm. Vand, saa at der ved hvert Kgm. Vands Frysning er udviklet 80 Varmeenheder. 51. Sineltningsvarmens Bestemmelse. Et Lege- mes Smeltningsvarme kan i Almindelighed findes ved følgende Fremgangsmaade. Er Legemet fast under almindelige Forhold, opvarmes det til en Temperatur T} °, der er højere end Smelte- punktet T°; derpaa bringes det hurtig ned i et Vandkalori- meter. Legemets Temperatur vil da først synke fra 0 til T°, derpaa vil Legemet størkne, og naar dette er sket, vil den faste Masse blive afkølet fra T° til Kalorimetrets Blandings- temperatur tx °; under disse tre Forandringer vil Legemet af- give Varme til Kalorimetret, og er Legemets Vægt ZJ Kgm., dets Varmefylde i flydende Tilstand cx, i fast Tilstand c2, og endelig dets Smeltningsvarme S, saa afgivet Legemet ialt Pcx (Tx—T) 4- P S 4- Pc* (T—tx) Varmeenheder. Vægten af Vandet i Kalorimetret være p Kgm., Vandværdien v, og Kalorimetrets Begyndelsestemperatur t°; man har da, naar der bortses fra Korrektionen paa Grund af Varmetabet til Omgivelserne: