Lærebog i Varme

60 stiger Temperaturen til Smeltepunktet. Saaledes kan Svovl, hvis Smeltepunkt som ovenfor nævnt er 115°, holdes flydende helt ned til ca. 20 °. Vand viser et lignende Forhold, men det maa da helst først ved Kogning være befriet for al absorberet Luft, og Af- kølingen bør ske, medens Vandet ikke er i Berøring med Luften, altsaa enten i et lufttomt Rum eller med et Olielag paa Vandet. Dette kan da afkøles ned imod 4-20° uden at fryse til Is, men rystes Vandet saa lidt, vil Frysningen begynde, og Temperaturen stiger til 0°. Ogsaa for Saltvand gælder dette Phænomen; hvis nu den Temperatur, ved hvilken Saltvand har sin største Tæthed, ligger under Frysepunktet — hvad der kan finde Sted — saa kan man dybt under Havvandets Overflade have et roligt Vandlag ved denne Temperatur; men kommer der saa Be- vægelse i Vandet, vil det fryse, og den derved dannede Is, »Bundisen«, stiger tilvejrs. 50. Smeltnings- og Størknin gsvarm e. Naar et Legeme først er opvarmet til Smeltepunktet, og der saa yder- ligere tilføres det Varme, vil det, som nævnt, smelte; medens Smeltningen staar paa, vil Temperaturen holde sig ufor- andret paa det samme Punkt, indtil hele Legemet er smeltet; først da stiger Temperaturen, hvis Varmetilførselen vedbliver. Man lærer heraf, at al den under Smeltningen tilførte Varme er medgaaet til Smeltningsprocessen, til at give Lege- mets Molekyler de Stillinger og Bevægelser, der betinge den flydende Tilstand. Der forbruges altsaa Varme ved Smeltningen; man siger ogsaa, at Varmen bindes, og at den ved Smeltningen forbrugte Varme findes i bunden eller latent Tilstand i den flydende Masse. Ved et Legemes Smeltningsvarme forstaas den Varme- mængde, der kræves til Smeltning af 1 Kilogram af Legemet, naar dette iforvejen har Smeltepunktets Tem- peratur. Isens Smeltningsvarme er 80 Varmeenheder. Dette kan vises saaledes: 1 Kgm. Is ved 0° bringes ned i 1 Kgm. Vand ved 800, og efter nogen Tids Forløb har man 2 Kgm. Vand