Lærebog i Varme

65 man kun lave Snebolde af Tøsne, ikke af Frostsne, som her- til vilde kræve meget store Tryk. Bringer man Isstykker imellem to Forme af Træ, i hvilke der er Fordybninger som Kuglesegmenter, og presser Formene stærkt imod hinanden, finder man ved at aabne Formen en Linse af klart Is (Tyndall). Naar man lægger en Metaltraad over en Isblok ved 00 og belaster Traaden i dens Ender med to store Vægte, saa skærer Traaden sig langsomt igennem Isen, men de adskilte Stykker fryse straks sammen igen, saa at det kan være van- skeligt nok at se, hvor Overskæringen har fundet Sted. Men ikke alene Isens Smeltepunkt forandres ved Tryk, det samme gælder for alle Legemer, dog paa forskellig Maade: de Legemer, som udvide sig under Smeltningen, faa deres Smeltepunkt hævet ved en Trykforøgelse, og de Legemer, som trække sig sammen under Smeltningen, faa deres Smeltepunkt sænket ved en Trykforøgelse. 54. Opløsnings varm en. Et fast Legeme kan blive flydende paa to Maader: enten ved at smelte eller ved at op- løses. Naar et Legeme opløses, sker dette, fordi der er en større Adhæsion imellem Legemets og Vædskens Molekyler, end der er Cohæsion i det faste Legeme. Til Legemets Op- løsning maa der nu aabenbart forbruges Varme, og dette viser ogsaa Erfaringen. Opløses Kogsalt, Salmiak etc. hastig i Vand, synker dettes Temperatur. Ved et Legemes Opløsningsvarme forstaas den Varme- mængde, som maa tilføres den Vædske, hvori 1 Kilogram af Legemet opløses, for at forhindre Temperaturen fra at synke. Opløsningsvarmen er imidlertid noget afhængig af Vædske- mængden, hvori Opløsningen sker, og afhænger tillige af Tem- peraturen, idet den i Reglen aftager, naar Temperaturen vokser. Varmeforbruget ved et Legemes Opløsning kan være saa stort, at det kan benyttes til Frembringelse af kunstig Kulde, de saakaldte Kuldeblandinger. Opløses saaledes 1 Del Salmiak i 2 Dele Vand, synker Temperaturen ca. 18°; op- løses Sne eller Is i fortyndet Svovlsyre, kan Temperaturen 5