Lærebog i Varme

75 dette Vand har Afløb igennem Røret B (3 maa gaa højere op end den øverste Ende af 5). Ved denne Ordning har man opnaaet, at Dampene fra Vandet i V, naar dette opvarmes, straks fortættes i det skraa Rør og løbe tilbage som Vand, saa at de ikke blive i Apparatet som Damp, der stadig forøger Trykket. Man gaar nu saaledes frem. Man tilvejebringer et vist Lufttryk ved Hjælp af Fortætningspumpen og fyrer under F; de to Thermometre stige da, men staa sluttelig stille ved en bestemt Temperatur; man ved da, at Vandet i V koger, og saavel Temperatur som Tryk aflæses. Derpaa forøges Luft- trykket, og Thermometrene ses at stige, hvilket tilkendegiver, at Kogningen er ophørt; men efter nogen Tids Stigen staa de atter stille, og man aflæser atter Temperatur og Tryk. Saa- ledes fortsættes. Man har bl. a. fundet følgende Tryk ved de vedføjede Temperaturer: Temp. . . 0° 50° 100° 121° 134° 200° Tryk . . . l/no 1/s 1 2 3 16 Atm. Tryk. Trykket ses altsaa at stige i et langt stærkere Forhold end Temperaturen; med stor Tilnærmelse er portionalt med 4de Potens af Temperaturen. 69. Blanding af Luft og Damp samt lige Dampe. En Vædske kan som bekendt fordampe i Luften, og Atmosfæren indeholder saaledes altid nogen Fugtighed i Form af Vand- damp. Det lader sig nu godtgøre, at det Tryk, som Damp udøver i et luftfyldt Rum, er meget nær lig med det Tryk, som den udøver i et ligesaa stort tomt Rum ved samme Temperatur. Ved Væd- skens Fordampning er der den Forskel, at den sker saa at sige øjeblikkelig i et tomt Rum, men derimod tager den i et luftfyldt Rum nogen Tid. Man kan undersøge denne Sag ved et Apparat, som Fig. 41 viser. A er et cylin- drisk inddelt Glasrør med Jærnindfatninger for- Trykket pro- af forskel- Fig. 41.