Lærebog i Varme

76 oven og forneden; forneden er det i Forbindelse med et andet, aabent Glasrør C. Jærnindfatningen foroven ender i en Tragt D, i hvis Hals der sidder en Hane E, som dog ikke har nogen Gennemboring, men kun en lille Fordybning, som ved Forsøgets Begyndelse vender opad. I Rørene A og C er der Kviksølv, og over Kviksølvet i A er der fuldstændig tør Luft; vi ville antage, at Kviksølvets Overflader staa ved a og ved b. Man hælder da lidt Vand ned i Tragten, Fordyb- ningen i Hanen E fyldes dermed, og naar Hanen saa drejes rundt, falder dette Vand ned paa Kviksølvet i A og for- damper; dette gentages flere Gange, indtil der bliver lidt Vand tilbage, som ikke fordamper. Under Fordampningen ser man, at Kviksølvet falder i A, stiger i C, men man hælder, naar Rummet er blevet mættet med Damp, Kviksølv ned. i C, indtil det i Røret A igen staar ved a; hvis saa Kviksølvet i Røret C staar ved Mærket c, vil bc angive Trykket af den mættede Damp, og dette vil vise sig at være lig med det Tryk, som mættet Vanddamp udøver i et lufttomt Rum ved den Temperatur, der var tilstede under Forsøget. Har man altsaa en Blanding af tør Luft og Vanddamp, saa er Blandingens Tryk lig Summen af den tørre Lufts Tryk og Dampens Tryk. Regnault har dog fundet, at Vanddamp i Luften altid udøver et lidt mindre Tryk end i det lufttomme Rum; en Del større er Afvigelsen for mere flygtige Vædskers Vedkommende. Naar en Blanding af flere Vædsker fordampe i et Rum, indtil dette er mættet med Damp, saa kan der indtræde for- skellige Tilfælde. Dersom de to Vædsker ikke kunne blandes med hinanden, men ligge adskilte, saa vil Dampblandingens Tryk meget nær være lig med Summen af de enkelte Dampes Maximumstryk ved den tilstede værende Temperatur; dersom Vædskerne kunne blandes i alle mulige Forhold (Vand og Vin- aand), vil Dampblandingens Tryk have en Værdi, der ligger imellem de enkelte Dampes Tryk; og dersom Vædskerne kun kunne blandes i visse Forhold (Vand og Æther), er Damp- blandingens Tryk nærmest ved den mest flygtige Vædskes Damptryk.